Hopp til innhold

Side:Tragedier 1928.pdf/328

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
og satte foten paa den arme ynglings bryst
og slet hans arm fra skuldren, ei ved egen kraft;
men det var guden selv som styrket hendes arm.
Fra skuldrens kjød og sener rykket Ino løs
den anden arm, og derpaa faldt Avtonoe
og hele bakkantindeflokken over ham,
og før han opgav aanden, hørte jeg med gru
hans stønnen blande sig med deres glædeshyl.
En bar hans arm og en hans fot med skoen paa.
Hans ribben laa der blottet. Alle slynget bort
med blodbestænket haand et stykke av hans kjød.
Hans lemmer ligger spredt; ett faldt i fjeldets kløft
et andet skjult av løvet i det tætte kratt.
At lete op hver enkelt del blir ikke let.
Men paa Kitairons aasryg bærer nu hans mor
hans gustne hode fæstet til sin tyrsosstav.
Hun tror det er et løvehode. Glad og stolt
av dette skjæbnesvangre bytte lot hun nys
sit søsterpar tilbake i mænaders flok.
Nu gaar hun gjennem byens port og priser lydt
hin gud som fulgte med paa jagt, og ved hvis hjelp
hun fældte dette vildt og vandt som seierspris
et bytte som skal koste hende taarer nok.
Jeg gaar av veien for det rædselsfulde syn,
og før Agave kommer, vil jeg fjerne mig.
At tøile stridig sind og ære guders magt
gir livet skjønnest glans. Jeg skulde ogsaa tro
at disse dyder er den største visdomsskat.
(Gaar.)

KOR.
Kom, la os danse til ære for Bakkos!
Kom, la vort jubelrop melde at falden
er dragens forbandede ætling, kong Pentevs.
Forklædt som en kvinde med løvsmykket tyrsos
som tryggeste støttestav gik han til Hades
med tyren som fører paa lidelsens vei.
Mænader fra Teben, I endte jer lovsang
med klagende omkvæd, med jammer og taarer.