47 kjendte. Begge sorter vare før som nu udSyede med prægtige farver, enkelte tildels med megen kunst. 0vertøi har kun i faa dele af Norge tør i tiden været i brug. Fje1dbondens dragt er endnu i vore dage væsentlig den samme vinter som sommer og for- andres ikke efter veiret. Saaledes er det nu, og saa- ledes har det ogsaa været før i tiden. Ligesom i vore dage, høres der ogsaa fra gamle tider aldeles for- bauSende beretninger om, hvad vore tjeldbønder kunde holde ud af kulde. Gjellebøl fortæller om folketi Valle prestegjæld, at de kunde »i den strengeste vin- terkulde gaa med blottet bryst, saa at istapper kan hænge baade paa deres bryst og i deres skjæg (hvil- ket de gjerne lade vokselangt, naar de opnaa so aar-)«. For en saadan slægt var det unødvendigt at benytte overtøi. Paa enkelte steder forekommer der dog exempler paa, at de mere velstaaende bønder kunde gaa med yttertøi. Fra Gudbrandsdalen er der Saaledes bevaret et udmærket velstandsplag, der oprindelig har havt hjemme paa den bekjendte storgaard, BjølStad iHeda- lens sogn. Det er en solid vinterfrak, lang og god, foret med skind, – saadan som den sømmede Sig for et medlem af en af Gudbrandsdalens første slægter. Selve frakken gjør et velstaaende indtryk og viser sig som et,klædningSStykke, hvilket det ikke var hvermands sag at lægge Sig til, og som man derfor kun sjelden kan vente at træffe i“de almindelige landshuse. Ytter- tøiet har hørt til det, der i Norge regnedes til luxus, og dermed var dets plads given. Efter disse almindelige bemærkninger staar det til- bage at gjennemgaa de forskjellige dragter, som have været benyttede i de enkelte bygder. Hvis man vil
