3I graa eller hvid, og deraf fulgte da ogsaa, at disse far- ver maatte indtage en fremtrædende plads i alle vore forskjellige ældre nationaldragter. Forsaavidt ogsaa skindet ved tilberedningen bliver lysere, maa det i al- mindelighed siges, at disse norske dragter for eh stor del gjøre et lyst, livligt indtryk. ’ Men de ere da heller ikke i sine former saa ud- prægede, som de nationaldragter, der tildels ere og i endnu større udstrækning have været i brug i andre af Europas lande. Disse fremmede dragter, f. ex. de, som have været baame af Skotteme og af de slaviske fol. keslag i Tyskland, hvor navnlig den vendiSke befolk- ning i Altenburg i denne henseende har udmærket sig meget, synes at være langt mindre paavirkede af de vekslende moder end de, som ere baarne og endnu tildels bæres af befolkningen i vore fjeld- og fjordbyg- der. Dette lille træk vidner om. at der dog hos vor 1andbefolkning, selv i de mest sti1lestaaende tider, maa have været en større bevægelighed og lethed for at tilegne sig indtrykkene udenfra, end man ved første øiekast skulde tro, og en større modtagelighed end hos de tilsvarende samfundsklasser paa flere andre steder, tiltrods for, at der paa disse kunde synes at have væ- ret ulige gunstigere ydre vilkaar. Langs kysten, hvor folket lever meget paa sine baade, er den hvide farve i klædeme ikke synderlig praktisk. F jordbonden har derfor længe, maaske be- standig som regel brugt væsentlig mørkere klæder, der give ham et tungere, tristere udseende end hans naboer i de bygder, der ligge oppe in landet. Ved de indre fjorde har ialfald koften som regel været lys; men kommer man ud i fiskeridistrikteme,
