I7 krati, der i stor ’ udstrækning havde været bære- ren af tidens høiere dannelse, paa en iøinefaldende maade svandt sammen, blev ogsaa denne dannelse selv formindsket. Der fandtes længe ikke nogen talrig ind- født borgerklasse, der kunde udfylde landaristokratiets plads, og selv geistligheden var mod middelalderens Slutning lidet istand til at fremtræde som dannelsens repræsentant. Men hvis man tager for sig den egent- lige bondestand, stiller sagen sig noget anderledes. De slægter, der ikke længere kunde opretholde sin stilling mellem aristokratiet, gik hurtig opi bønderne og bleve de første af,disse. Paa denne maade er der rimeligvis efter tidens leilighed tilført almuen en vis dannelse eller kultur. Men for øvrigt har denne vist ikke havt saadan betydning, at den kunde hæve almuen opad, og maaske kan den rigtigste opfatning være den, at disse synkende slægter kun have forhindret, ialfald forsinket almuens tilba- gegang i almindelig kultur. At der i det r4de og rgde aarhundrede var megen raahed i bøndernes daglige liv, er sikkert; men i sig selv er dette ikke med nødven- dighed et vidnesbyrd om, at sædeme ere blevne vil- dere. Der har til alle tider i middelalderen været megen vildskab i vort land, og naar der netop fra det 14de aarhundrede bliver rigere anledning til at blive bekjendt med dennes ytringer, da har det en ganske tilfældig aarsag. Det er nemlig først fra denne tid, vi have vore ældste retsakter, de saakaldte drabsprov. Disse bevare altid den samme karakter, og man kan ikke udenfor sproget paapege nogen forskjel mellem de slagsmaal, hvorom der paa denne maade haves kund- skab fra det 14de og fra det 17de aarhundrede. Dr. Nielsen. Bonden kuIturudvikling. 2
