I26) 0prindelig saa man i det store værelse helt op under taget, saaledes ogsaa i de egne, hvor røgstueme tidlig gik af brug, og selv efterat man havde begyndt at lægge loft ind i husene, var det længe, som om man ikke rigtig kunde vænne sig til at benytte det derved vundne forøgede rum. Lofter vare allerede indførte i det r6de aarhundrede og fandtes daiThele- marken, Skjønt maaske for det meste kun over de to kover. Der omtales ialfald ogsaa paa hin tid stuer, hvori det store værelse maa have v-æret aabent lige op til taget. Over hele Norge var bygningsmaterialet træ, og dette betingede ogsaa den norske byggemaade paa alle dens udviklingstrin. En væsentlig følge heraf blev den, at der ikke kunde være tale om en umiddelbar efter- ligning af de stilarter, der afløste hinanden i andre lande og vare beregnede paa stenbygninger. Med alle sine forandringer bevarede dog den norske bygnings- stil altid en konservativ retning. Hvor der kan spo- res en tydelig efterligning af det fremmede, maatte denne altid blive original, allerede af den grund, at det fremmede skulde omarl)eides i et nyt stof. Tildels er omdannelsen af de fremmede bygnings- skikke foregaaet i byerne, ’og de der skabte nye former ere da uden forandring blevne overførte til landet. Men dette skede dog først i nyere tider. Endnu idet r6de aarhundrede var der blot ringe forskjel mellem et byhus og et landhus; men i det 17de synes det, Som om man i byerne har brudt med de gamle former. Hvis der nu blot var adgang til at lære de ældre by- ers gamle træhuse at kjende, vilde her mange gaader Dr. Nielsen. Bondens kultur-udvikling. 9
