“ tog i For tiden foregaar der en. omvendt bevægelse, idet krusene fra landdistrikterne vende tilbage til byerne, hvor de ophobes af samlere eller sælges til udlandet. De fra udlandet indførte stenkrus have fundet sine efterlignere mellem den norske almue. Man vil saaledes gjenfinde deres form i de svære trækrus med ]aag, der forekomme over store dele af landet, fra byg- derne omkring Kristianiafjorden og op til Nordmøre Men dernæst have træskjærerne ogsaa paa disse ligefrem efterlignet den ornamentik, som de forefandt paa de fremmede krus, i hvilken henseende navnlig et krus fra Gudbrandsdalen er meget oplysende. Dette er nemlig prydet med en hel del ud“skaarne, ganske Smaa fremstillingcr af bibelske optrin, over hvilke der læses en indskrift, der er en forvansket gjengivelse af den tyske indskrift, som har staaet paa det stenkrus, der tjente træskjære1“en til forbillede. Men det er øiensyn- ligt, at han ikke selv har forstaaet, hvad der stod; med lidt kjendskab til Tysk kan man dog faa mening deri. Kruset er malet i forskjellige farver, hvorved saavel de ophøiede figurer; som bogstaverne iden tyske indskrift blive mere udhævede. Paa laaget findes flere udskjæ- ringer. Her er ogsaa træskjærerens eller eierenS navn og aarstallet 1737 anbragt. Om krusetS udseende vil man kunne danne sig en forestilling ved den paa S. Io4 meddelte tegning. Det har sine nærmeste forbillederi tyske stenkruS fra det 17de aarhundrcde, hvilke sand- synligvis have gaaet gjennem mange hænder, inden de idet I8de bleve efter1ignedej af en gudbrandsdalsk bonde. Mærkelig nok er der-netop fundet et lignende krus (fra I74I), der dog er mere raat udført; rime- ligx-is er dette en efter1igning af det andet. .
