bedelse, og mere forarge end opbygge een Meenighed, som og ingen Præst i sit eget Sogn maa tillade nogen, som har syndet i Hoved-Sognet, at staa skrifte i et afliggende Annex, eller vice versa, hvilket og skeer blot af samme aarsage, og skal være paa endeel stæder meget gjengs. Endelig og, naar nogen udlægger nogen i en anden Meenighed, da skal det ikke alleneste skriftlig tilmeldes den Præst, af hvis Meenighed den udlagde er, men ogsaa, om der er tid dertil og ikke periculum in mora ved den besvangredes Barselseng, forinden skrives til den anden Præst, og hans Svar opbies, om den udlagde vil tilstaae eller modsige det, inden hun absolveres, og herudi bør Præsterne indbyrdes være villige til at svare hinanden strax, og det tydelig og fortrolig som imellem Brødre, til begge Embeders rigtige Forretning, og skulle den eene Præst i saa fald eller i andre Embedets Sager ikke ville svare den anden, som derover maa være i uvished, eller nogen svarer piqvant og scoptisk, som vel og er skeed, da kand det til mig anmeldes.
3. Præsterne maa og have den Respect for Deres eget Embede og for Deres Prædikestoel, at De see sig for, hvem De lade komme derpaa; Studentere har ikke meere frihed, end andre Folk, at komme ind i et Stift, eller fra stæd til andet, uden rigtighed og beviis, som man vel har hørt, at de har givet sig ud for Studentere, som aldrig har været det, derfor maa ingen fremmet eller nys til Stiftet ankommen eller langtfra kommen Student tillades at komme paa Prædikestolen, eller at agtes som Student, uden han fører baade beviis med sig, at han er virkelig Student, saa og Testimonium vitæ fra det sted han er kommen, og slige Attester at have anviist hos mig, om det kand skee, eller hos Provsten, som deraf tager Copie, hans Nafn antegner og mig aarlig hans forhold indberetter. Præsterne kunde og i mindelighed erindre dem, som tage Studentere i deres huus til information, at de holde sig Lovens pag. 362 art. 16, saa og den Kongl. Forordning af 23de November 1697 efterrettelig; det er og ikke nok, at een er Student, thi er han derhos uskikkelig, berygtet, liderlig, til Drik tilbøyelig, da er saadan een alt for uværdig til at betræde saadan sted, ja uværdigere end nogen anden; det er og til liden opbyggelse, at man lader saadanne prædike, der kand ryste en prædiken af Ermet, som det kaldes, men det er og derefter, og Gudsord saaledes af dem behandles, at Meenigheden med Kjede hører dem, og Prædike-Embedet derover hører ilde. De som har været Studentere, men siden har antaget andre verdslige tjenester, enten at være Fuldmægtige eller Advocater eller
