Kirke, og hvor gudelige Geburtsdagstanker Hans Mayst. haver haft, derom kand indlagde Kongl. Rescript atter bære et utvileligt vidnesbyrd, hvoraf jeg ved dette Circulair-Bref efter Allernaad. Befaling meddeeler Deres Velærværdighed Copie til afskrift og efterretning. Jeg tviler derhos ingenlunde paa, at jo saadan Hans Kongl. Maysts. retsindige og gudelige Omsorg bliver enhver retskaffen Lærere en Opmuntring, baade til at bede uafladelig offentlig og hemmelig for Kongens Lif, saa og til at gjøre saa meget des meere did i sit Embede til Satans Riges Nedbrydelse, og det i saadan Orden, som Deres Kongl. Mayst. self allernaad. giver instruction om, nemlig med alvorlig Nidkjærhed &c. Skjønt jeg ikke tviler paa, at eenhver i slige tilfælde af sin egen Samvittighed og Erfarenhed, med hjertelig Bøn til Gud, tager de beste Raad og bruger al forsigtighed, saa dog, om nogen skulde vilde vide min Meening, hvordan der bør forholdes med saadanne, da er det vanskeligt at sige noget vist derom; thi Sagen, Personerne og andre omstændigheder kand udfordre, at anderledes med een, end med een anden, efter prudence, omgaaes. Men ialmindelighed er dette min Meening, at eenhver Præst paa den eene side vel vogter sig for, at intet skeer af Affecter og Passioner, intet med vrede og Buldren, intet med- utidig Iver og u-besindighed, vel betenkende, at Kirkens Myndighed (hvilken vi seer, at Hans Kongl. Mayst. saa langt fra vil have svekket og krænket, saa at han meget meere vil have den hjulpet og med den verdslige Arm understøttet) ikke bestaar i nogen Herredømme eller tvang, men i kraftig overbeviisning af Gudsord, bevægelig overtalelse, kjærlig formaning, idelig og eftertrykkelig Samvittigheds rørelse; paa den anden Side, den anbefalede alvorlige Forsigtighed saaledes tages i agt, at slige Syndere, som den Kongl. Befaling ommelder, først kjærlig i eenrom formanes, bedes og læres; hvilket jeg ikke mener at være nok een og anden gang, men vel bør at skee tiere, og jo oftere, jo bevægeligere; men naar det nogle gange er forsøgt, og det ikke pro forma, løselig og lunken, men med flid og af hjertet, efter Bøn og Guds paakaldelse om velsignelse og lykke dertil, og dog ikke vil hjelpe, da trædes til den anden grad i Kirkens Myndighed, at saadan Synder, hvo han er, i nærværelse og med Assistence af Præstens Medhjelpere bliver alvorlig formanet og hans onde levnet foreholdet (skulle han ikke efter ordentlig tilsigelse ville indfinde sig, da kand det strax andrages for Øvrigheden, under Præstens og Medhjælpernes hænder, som er en aparte Sag, hvorfor han bør mulcteres paa 2 Lod Sølf uden endnu at den Sag andrages, for hvilken han er indkaldet) og da tages løfte af ham om hans forbedring, ja vel og sættes ham
