derover; som jeg intet mere ønsker og hidindtil har stræbet efter, end at de ting her i Landet, hvori, ved self tiltagen frihed og langvarig praxin, meget er afviget fra Ritual, e. gr. Forsømmelse af Catechismi forklaring i Prædiken, især om Vinteren, da icke kand catechiseres, den gemeene Mands Communion paa visse tider om aaret i større mængde end Præsten kand overtage og forsvarlig gjøre sit Embede, det publiqve eller semipubliqve Skriftemaal med at antage flere paa engang til Skrifte, og mange andre ting, der ere ligesom komne af leed, igjen maatte føres i skik, og vor gandske offentlige Guds-Tjeneste være conform med Ritualet, hvorpaa Clericiet veed, at jeg fra Begyndelsen af stedse har drevet, og fremdeles skal holde over, at intet skal afviges derfra, og den afvigelse, før er skeet, komme i sin rette orden.
9) Og som fornemmes, at ved letsindige, ja maaskee ildesindede Mennesker et rygte skal være udspred blandt gemeene Almue (som hensigter kun til forvirring i Guds-Tjeneste, u-roe i Landet og uvished blandt den gemeene Mand, som Gud bedre! er desforuden alt for meget vankundig, om han end icke med saadant letfærdigt opdigt gjøres mere forvirret) om Religionens forandring, om nye Troe, om Kirke-Skickes afskaffelse, og saadant andet domdristigt og criminelle taler, absurde og ridicule Historier, som opspindes af Otieuse og Malitieuse, troes af taabelige, udspredes af uroelige, fortælles igjen i Selskaber af uforsigtige, da tilkommer det Præsterne som Lærere, icke aleneste vel at vogte sig, at de icke med utidige, uforsigtige, deres Meenighed aldeles uvedkommende og over den enfoldige almues Begreb gaaende Prædikener mod Kjætterie og falsk Lærdom, og Beklagelse over falske Lærere, saalenge ingen aarsag dertil heri Landet findes og vides, styrker gemeene Mand i den tanke, ligesom virkelig nogen fare var, og derved gjøre Gemytterne uroelige og vrangvillige til at imodtage endogsaa den nødvendige underviisning, idet de vil holde alt det for nye Lærdom, som icke vil lade dem blive i deres forrige Vankundighed; men og det tilkommer Præsterne, ved alle Leiligheder, at betage Almuen saadan utidig frygt og betyde dem, hvorledes saadant Rygte iblandt os er aldeles ugrundet, og hvor farlig Misgjerning de kand føre sig paa halsen ved at rode i saadan Snak, og bestyrke andre derudi; men dersom Præsterne virkelig skulle mene, at der er nogen, som lærer falsk Lærdom, eller at her ere kjætterske Bøger og Skrifter blandt, eller at i hellers gode Bøger noget fordægtigt findes, eller at nogen skulle lindes, som vil innovere noget i Religionen og den sande Lærdom, hvilket jeg icke nægter, at det jo tilkommer Lærere ogsaa at give agt paa, som Vægtere paa Sions Muure, da
