omhyggelighed i Embedet og at holde over de ting, som anordnede ere, og hvad forbædring der kand merkes i Menighederne. Jeg vil icke haabe, at nogen (uden en, som dermed har ladet sig merke) skulle mene, at jeg ved slige ting fordrer mere, end jeg har magt til, eller skulle findes uvillig til saadant at præstere, under prætext, at det ei tilforn har været brugt; thi hvad det første angaaer, da staar det eenhver frit for, som det meener, paa behørig sted sig over mig at besværge, men naar de det icke ville gjøre, da følge det, som befales; og hvad det sidste angaaer, da vil jeg stræbe, ved Guds Bistand og ved Hans Naades Gave at være en ret Biskop, og rette mig efter Lov, Forordningen Instrux og Samvittighed, og i de ting icke lade mig regulere af det, som tilforn har været praxis eller ej, og som jeg vil stræbe at være exact og arbeidsom i det mig tilkommer, saa kand ingen undre, at jeg fordrer exactitudo af andre; men jeg vil haabe, at Mig gives det vidnesbyrd, at jeg har fordret det med Modestie og paa en maade, der kand være Brødre og Mænd i saa værdigt Embede uden forkleinelse, saa jeg meget ugjerne skulle gaa til at udtvinge en exactitude med alvorlig indseende over dem, som ei vil vide at viise deres skyldighed, hvortil det dog synes, jeg bliver forceret.
7) En Post har jeg funden fornøden at erindre om, endskjønt den af mange maatte synes unødvendig, men de samme maa troe, at det er icke uden aarsag og vigtig aarsage, at jeg derom melder, nemlig at, naar Hjemdøbte Børn anmeldes til Confirmation, Præsterne da icke uden vaersomhed gaaer dertil, og baade lader Meenigheden forud være vidende derom, at naar saadant skeer, skal den, som Barnet har døbt, være tilstede og de Vidner, som vare hos, og gjøre Reede for, at det er rettelig døbt med Vand og med Indstiftelsens Ord, saa og, at Præsterne holde sig aldeles efter Ritualet og offentlig bruge alle de Spørsmaal, Ritualet foreskriver, og holde ingen af dem unødvendige, skjønt de synes at være ringe; thi der ere befundne oftere forseelser med slige Daabs-forretninger hjemme, af uerfarne Folk.
8) Og ved det jeg melder om Ritual, da maa jeg og, af vigtige aarsager, erindre om dette, at ingen Præst fordrister sig til egenmægtig og efter sit tycke at forandre noget mod Ritualen eller af Kongen forordned Kirkeskik og Ordonance, hvilket, om nogen skulle gjøre, han saa langt fra icke kan vente sig nogen slags medhold, skjønt han kunde synes han kunde forsvare det, saa at meget mere endogsaa de ting, som kunde synes indifferente, ere icke saa, naar de af Øvrighed ere anbefalede til uniformitet i Kirken, og vi med Eed dertil forbundne, der at rette sig derefter, og ei at holde
