Side:Theologisk Tidsskrift for den evangelisk-lutherske Kirke i Norge - Ottende Bind (1865).djvu/51

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
47
Biskop P. Herslebs Embedsskrivelser.

Meenigheder temmelig god Begyndelse, som kunde give mig haab om nogen glæde at indhøste ved oftere Besøgelser efter Guds Villie. Jeg nægter ikke ogsaa at have fundet paa endeel stæder det, som meget har bedrøvet mig, alting saa koldt, dødt og uden lif, uden lyst, uden omsorg og Bekymring, Søndags Gjerning at gjøre saa hen, for Resten, hvad som døer, det døer, hvad som vansmægter, det vansmægter, som Propheten siger: Over hvilke Hyrder Gud sig i Naade forbarme, og lade dem i deres Samvittighed finde skrek af de Ord i Ezech. 34 fra det 1ste Vers indtil det 10de, inden de faaer at føle effecten og Sandheden deraf. Jeg har og paa eendeel stæder fundet de af mig i mit Embeds tiid gjorte Anordninger og Consilia med al fliid efterlevede og iverksatte, som det sig burde, hvilke Lærere jeg ærer, og deres redebonhed jeg altiid skal viide at paaskjønne; paa eendeel stæder har jeg vel ladet mig foresnacke, at det er skeed, hvad jeg har anordnet ifølge af Loven, men baade af omstændighederne har jeg let merket og siden erfaret, at intet mindre er skeet, men blot, at mand har tænkt ved min nærværelse at gjøre mig noget viis, og siden atter have 3 aars tiid i sickerhed at løbe paa. Andre har vel ved Visitationen tilstaaet, at intet endnu har været begyndt, ved adskillige forevendinger, som jeg har ladet passere imod løfte, at det efterdags skulle settes i verk; ja andre, men faa, har saa lidet kjert sig derefter eller taget sig deraf, ligesom det icke kom dem ved, ligesom jeg aldrig var deres Biscop, ligesom de hafde sig intet derefter at rette, og ligesom det var nok, at mine Breve vare skrefne af mig og læste af dem, og at intet videre skulde følge derpaa. Alle disse 3 sidste slags vil jeg i Kjærlighed og venlighed advare, at de icke bedrage sig self, eller tænke, at fordi jeg paa første Visitatz haver ladet mig det saa gefalde, hvad de mig har villet foregive (hvilket virkelig er skeet, fordi jeg ugjerne vilde viide self, at ingen skulde være enten saa dristig eller efterladen, og fordi jeg meente med saadan sagtmodighed at vinde dem, at de da desheller skulle begynde at sette det i verk og oprette det), det derfor enten altiid saa skal blive, og de hvergang godtgjøre det med undskyldninger og forevendinger, eller idetmindste at i 3 Aar har de intet at kjære sig om. Derimod jeg nu hermed for dem, som maaskee endnu kjender mig til deres egen skade at tænke, det har intet at betyde, nødes til (hvor ugjerne jeg vilde bruge noget myndigheds ord) eengang for alle at declarere, at jeg i alle de stykker, som jeg ifølge af Lov og Forordninger, og ifølge den af mig allernaadigst givne Bestalling og instrux, haver anordnet, vil være stricte og punctuel pareret, og ved mine følgende Visitationer nøje offentlig i Meenighederne