6. Da Præsterne desforuden bør giøre ald forsigtig fliid,
at den Privat Communion icke videre indsniger sig, end den
desværre! allerede er ved Præsternes egen alt for stor condescendence
for dem, som vil være meere end andre, tvertimod
Christi indstiftelse, imod praxin Primitivæ, imod den
ydmyghed, som især i dette verk udfordres, imod den Christi
døds forkyndelse, som saa alvorlig ved dette verk er os
befalet, imod den Christen Kjærlighed og forbindelse til et
Legeme under vort Hoved Christo, som i det verk bør erindres,
imod den ære, som mand er Guds Meenighed skyldig,
og endskiønt denne store misbrug har saa taget overhaand,
at mand vel icke nu meere propria authoritate kand plat
ophæfve det, saa dog søger eenhver Retsindig Herrens tienere,
at det icke gaar videre, end det allerede er, og med Kjærlighed
Sagtmodighed og grundig overtalelse søger at vinde een efter
anden som kommer, der ere komne af leed, med lempe at faa
i leed igjen, og i hvor meget dermed kand udrettes, har Jeg
i sig self samme punct self erfaret.
7. Endskiøndt det er vel icke mueligt, at der over alt paa Landet kand sættes nogen vis tiid over alt, naar Gudstieniste om Søndagen skal gaa and, saa er det dog nødvendigt, at hver Meenighed veed sin visse tiid præcise og altid, naar den ordentlige Gudstieniste begynder, og at Præsten ingenlunde lader Meenigheden bie efter sig over den tiid, thi det er at foragte Guds Meenighed, det er at ville herske over Hjorden, det er icke at betenke Pauli ord: vi ere Eders tienere for Christi skyld, og ved det, at Præsterne eengang kommer saa, een anden gang saa, derved bliver Meenigheden uvis, naar den skal komme, og Præsten tenker da om Meenigheden, Meenigheden om Præsten, at hand er icke end kommen, derved gaar det jo længere jo meere i misbrug, men naar en beqvem tid efter enhver steds leilighed er fastsat og Meenigheden kundgiort, saa veed de skriftende, naar de skal være der, og Menigheden naar de skal komme, og da gjør Præsten meget vel, at de holt det accurat og reiste derhen efter førets leilighed saa meget tiligere.
8. Hvor Medhielpere fattes, eller icke efter Loven ordentlig ere udnefnte og i Eed tagne, der maa de efter Loven foreslaaes for Stiftsbefalings-Manden og Mig (naar vi har faaet vor Stiftsamptmand herop) da de formodentlig skal blive constituerede, og siden af Præsten efter Loven i Eed tagne, da de kand passere for rette Medhjelpere og nyde den frihed, som Loven dem tillegger.
9. Hvor der ere 2de Præster i et Kald, hvad heller fra den gamles tid af og for Kaldets vidtløftighed, eller der er Capellan for forrige Præstes Svaghed, sømmer det sig icke,
