skicker sig, at det skal heede, at det er Orden og Subordination i alle Stænder, men icke i den geistlige stand, hvor ilde det anstaaer vor stand, at det skal heede, de gjør ickun hvad de self vil, og de lyder ikke deres foresatte videre end dem self got siunes.
1. Mig siunes det Kjære Præsteskab fra lang tid af har forvoldet sig self og dem, som nu ere deres Efterkommere, adskillige uleilighed og forhindring, blot fordi de har enten af godhed eller af uagtsomhed eftergivet den Ret, som Lougen har givet dem, hvorfor der nu vel vil have meere vanskelighed at faa det igjen indrettet efter lougen, men maa dog nødvendig skee; til den ende erindrer Jeg, at Præsterne holder sig Stricte efter den Artikul i Lougen om Skriftemaal, at de ikke lader Almuen storme til Altergang paa visse tider af Aaret, og derimod andre tider Sacramentets brug ganske cesserer, samt at de icke tager dere til Communionen, end at Præsterne det vel kand overtage med Skriften og privat prøfve og application, hvilket Jeg meener paa Landet at kunde være høyst 50, og heller des oftere holde Communion end ogsaa alle Bede- og Hellig-Dage; men at faa det i skik, saa gjøres det fornøden, baade at Meenighederne derom advares, lougens ord for dem forkyndes, aarsagen og billigheden dem overbeviises, saa og at Præsterne bruger ald forsigtighed, naar fleere indfinder sig, end billigt er, at de yngste og nestboende, heller advares forud at opsette deres Communion til næste Prædickedag.
2. Men fornemmelig gjøres dette høylig fornøden, at Præsterne holder sig aldeles Loven efterrettelig, ingen at antage, uden de forhen self eller ved andre har ladet sig antegne, paa den maade, som hver Præst kand finde Meenigheden lettest, enten neste Prædickedag forud, eller ved Bud til Klockeren, saa at Præsten idetmindste til Onsdagen har Liste paa dem, baade for at vide Communicanternee tal, derefter at rette sig, og komme tiligere til Kirken og tage Viin og Brød med sig i proportion, saa og, om der er nogen iblandt, hand nødvendig paa Embedets vegne har noget at tale med forud, band da kand være betenkt derpaa, og icke, naar saadan Person uformodentlig kommer ham for i Skriftestolen, hand da enten skal fortie det, band bør tale, og forsømme sit Embede eller i ubetenksomhed forsee sig self, og forstyrre en andens andagt, eller afviise ham, og derved exponere sig self.
3. Hvor nyttig og nødvendig den Special prøve for Communionen, som Lougen ommelder, og den besynderlige applicatíon af Gudsord paa hver især er, vil Jeg nu ikke melde om, thi det vilde være for vidtløftig, og enhver Retsindig
