ikke egentlig udfordrer Svar, men vil settes i verk, hvor det ikke for er i verk, saadanne ting, som egentlig gaar Landet and; thi hvad Kjøbstæderne i Norge angaar, har Jeg end ikke nogen Idee af, og skal i sin Tid aparte melde derom, og endelig saadan ting, som Jeg beder hjertelig maatte optages i saa uskyldig og kjærlig meening, som det af mig i uskyldighed, Kjærlighed og allerreeneste intention er skrevet, og at gaa dets ordentligere frem, vil jeg afdeele det i visse Classer, og det først nogle Puncter.
1. Prousterne visiterer aarlig sine Kirker efter Lougen, ja oftere om det paa et eller andet sted skulle gjøres for- neden, thi det er Lougens Meening, derfor heder de Biskoppens assistencer og συνεργοι, at naar hand ikke kand komme, og hvor hand ikke kand komme, da de; ja endog de Aar, Bispen self visiterer i Proustiet, cesserer derfor ikke Prousternes Visitation, men kunde da det Aar skee i Annexer, som ligger lenger fra, efterdi det dog er ikke mueligt, at ald Menigheden ved Bispens Visitatz kan rømmis i hoved-Kirken, endskjønt især ungdommen maa holdes til at komme frem.
2. Hvergang Prousten visiterer i et Sogn, indskriver han det i den Præstis Bog (hvorom herefter meldes), at hand der har visiteret den Dag.
3. Naar Prousten har fuldendet det aars visitation, beder Jeg Kjærligst, at hand vil indsende en omstendelig forklaring, hvorledes hand paa hver sted har forefundet, thi dertil meener Jeg, at hands Visitatz især hensigter, at Biskoppen, hvor hand det Aar ikke self kommer, kand dog være underrettet om Meenighederne.
4. Iligemaade indsender hver Proust inden Nytaar til Stiftsbefalingsmanden og mig een aparte underretning om Kirkernis tilstand, mangel og brøstfeldigheder.
5. Inden Nytaar var det og meget godt, at Prousterne indhentede og indsendte forklaring om Studentere i Herredet, deris lefnet og forhold efter deres beste vidende og Samvittighed, og forklarer, hvor de forrige ere afblevne, og om flere ere dette Aar tilkomne, thi fra dette Aar 1732 tenker jeg med Guds hjelp at holde over dem et Seminarium.
6. Jeg tviiler ingenlunde paa, at jo hver Proust holder sine rigtige Protocoller, baade Justice Protocoller og Skifte Protocoller, hver aparte; de som ere fuldskrevne, maa til Stifts-Kisten indsendes imod Qvittering, og saadanne Protocoller bør fra Proust til Proust være følgagtige, indtil de ere fuldskrevne, som Jeg og Kjærligst beder Prousterne vilde giøre sig fliid for at faa deris formænds Protocoller for denne tiid, thi saadanne ber ikke være i privat forvaring, og Jeg maa
