min reise, er det Ærværdige Præsteskab vel noksom bekiendt, nemlig den Kongl. Salving, til hvilken jeg paa Embedets vegne skulle assistere, men saasnart den var overstaaet, har jeg ved ingen ting ladet mig lenger afholde, men atter med Paulo: 1 Thess. 2, 17de Brødre! efter at vi en stakket tid har været røvede fra Eder, efter ansigtet ikke efter hjertet, hastede vi dismere at see Eders ansigt med megen forlengsel. Og nu da jeg ved Guds Barmhjertighed lykkelig og vel her til stedet er ankommen, har jeg ikke villet undlade ved dette at Kundgjøre Deris Velærværdighed og samtlige Sognepræster min Ankomst, at den kand være vitterlig for alle og at jeg kand være til enhvers tieniste, som hos mig har noget at forrette, melde eller tilskrive, saavidt i min ringe evne staar, endskjønt jeg derhos maa beklage, at jeg er endnu saa fremmet i alle Sagerne, at jeg liden eller ingen opliusning kand give i de ting, som hos mig kand forlangis Stiftet angaaende, efterdi den Allernaadigste til Stifts Kistens og Documenternis overleverelse anordnede Commission ikke er end saa vidt ferdig, at jeg noget deraf kand annamme, og altsaa ingen rigtighed kand have self, eller ingen Dristighed til at underrette andre om noget, og vil derfore ønske, at, naar Stiftskisten kommer i min være, den da saaledes maatte befindis, at baade jeg og andre hos mig deraf kand faa nogen opliusning;
Ellers skal min største lyst og glæde være aleene at bekymre mig om, og befatte mig med de ting, som gaaer mit Embede an, og dertil opofre ald min tid og flid, hvorudi jeg og haaber at finde det kiere Præsteskab lige sindet med mig, ihenseende til baade at saa vigtig og helligt Embede er os betroet paa alle sider, at det vel er værdt at nyde alle vore Kræfter, saa og ihenseende til det svare Regnskab, vi har at giøre, om vi, som tiene den høyeste Gud og saa god een Herre i ham saa Kiær en ting, Guds hjord at føde, Siæle at vinde til Christum, agte os at have tid tilovers til noget andet at giøre, foruden det, som jeg ikke vil melde engang (thi ikke frygt for Mennisken, men Christi Kierlighed bør være det hiul, som skal drive os dertil), at det og ikke vil lykkis dem, som ere anderledis sindede, thi vi har, Gud være lov, en Konge, som nøie vil see paa, at hver tager vare paa sit, som veed at skiønne paa, hvor vigtig et Embede en Lærere har, som alvorlig vil straffe ald urolighed, stridighed og πολυ πραγμοσυνη hos sine Geistlige, og som vel begriber, at Guds ord, Bøn, formaning i Kierlighed, og derudi idelig at holde and og holde ud, er en retsindig Læreris vaaben, hvorved alle Siæle omvendis og forbedris, ikke med timelige straffe og verdslige Domme, som til med aleene gaar Øvrigheden an, og ere vel gode og nødvendige til Politie og ud-
