Side:Theologisk Tidsskrift for den evangelisk-lutherske Kirke i Norge - Ottende Bind (1865).djvu/17

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
Biskop P. Herslebs Embedsskrivelser.

I.
Velærværdige Hr. Proust og samtlige Sogne Præster
Elskelige Brødre i Herren!


Naade være med Eder og fred af den, der er og den der var og den der kommer, og af de 7 Aander for hands stoel af Jesu Christo det troe vidne. Amen!

Fra den Tid det har behaget den Allerhøyeste Gud og vor Naadigste Konge at betroe mig dette Stiftis tilsiun (for hvilken tunge Byrde og høye ansvar jeg vel har unddraget mig, det lengste jeg kunde, og det saalenge, indtil det blev mig imponeret, saa jeg ei torde lengere sette mig imod Guds Kald og høye Øvrigheds Befaling, men i den tillid, at den, som har Kaldet mig, ogsaa skal hjelpe mig, har antaget det) har det i sandhed siden været min lengsel at komme tilstædet og efterhaanden at kjende mine Brødre, som skal være mine Medarbeidere i Herrens Verk, saa jeg maa bruge til Deres Velærværdigheder Pauli ord til de Romere 1 Capt. V. 11. 12. 13. Mig har forlengtis efter at see Eder, at jeg kand dele nogen aandelig Naadegave med Eder, at I kand styrkis, det er, at jeg kand blive trøstet med iblandt Eder formedelst den, som er i os paa begge sider, baade Eders og min troe, og jeg vil ikke dølge for Eder Kjere Brødre, at jeg har ofte ønsket at komme til Eder, at jeg kunde have nogen frugt endogsaa iblandt Eder.

Imidlertid har det og været mig ikke een liden opmuntring, at jeg og har fornummet det Ærværdige Clericies reciproqve lengsel efter mig, hvorom jeg atter kunde bruge Pauli ord 1 Thess. 3, 6. mig er forkyndet Eders Kierlighed, at I tenke paa os altid til det beste, og forlengis altid efter os, ligesom og vi efter Eder, hvilket jeg har sluttet saavel af andris sigende og breve, som og af een stor Deel deres egne Breve fra Prouster og Præster, for hvilke hver især jeg tjenstlig takker dem alle, og beder, at det mig ikke regnis til onde, at deris Lykønskningsbreve ikke fra Kjøbenhafn ere bleven besvarede, baade for at spare den tid til andre ting, som udfordris, naar mand skal giøre sig løs fra et Sted og Embede til et gandske fremmet sted og fremmet Embede, saa og for ei at misbruge den mig i den tid allernaadigste forundte Postfrihed, som ei kunde strekke videre end til de Breve, som gik Embedet and. Aarsagen, som har opholdt mig saalenge fra