Embede, at det maa lykkes til mange Sjæles frelse, enhvers huus, at det maa undes Guds Naade og varetægt, blomstre og vedvare i velstand. Jeg tilbeder mig enhvers erindring i Bevaagenhed, og enhvers forbøn i den Erindring, som jeg og lover aldrig at glemme Eders Kjærlighed, Eders Velvillighed og Eders sorrig over min Bortgang. Jeg kand ikke love at tjene enhver mere af dette Stift, da jeg nu skal drage omsorg for et dobbelt vigtigt Embede, og et dobbelt saa stort Stift, hvorudi ere 32 Provstier, 262 Sognekald, 296 Præster foruden Skibs-Præster og personelle Capellaner, 19 latinske Skoler, uberegnet Færøe og de længere fraliggende stæder. Og I kjende alle mit Sind, at jeg gjerne vil arbeide og iagttage det, som mig vedkommer, om jeg end skal ligge død ved siden af det, saa enhver begriber, hvordan jeg vil blive accableret. Gud hjælpe mig! Nu, kjære Brødre! Jeg har ventet efter Skib fra Kjøbenhafn, hvormed kommer den Prædiken, som jeg paa min Hast-Reise maatte holde for det kongl. Herskab i Frederichsborg, hvilken Hs. Mayst. befalede, at jeg skulde levere fra mig, og har siden ladet den trykke, hvoraf jeg har bestilt saa mange Exemplarer, som her ere Præster i Stiftet, at efterlade mig til en vel ganske liden, dog kjærlig erindring; kommer den før min Bortreise, saa skal jeg strax afsende den til Provsterne, hvis ikke, saa besørger vel Monsieur Juul, som bliver her noget efter mig, at den omsendes og uddeles. I det øfrige har jeg i min sidste ordination taget en offentlig og kjærlig afskeed med Eder alle, og givet Eder et 3dobbelt afskeedskys, et formanings, erindrings og velsignelses kys udaf Act. XX. v. 28. 31. 32: Og nu vil jeg ikke længere qvæle mig og Eder med bevægelige ord; Herren være med Eder, Herren velsigne Eder alle, Amen! Det er en kort Tid, vi har tilbage, Herren samle os alle med glæde for den store Overhyrdes og Biskops Ansigt. Jeg lever og døer Eders Velærværdigheders, kjære Brødres Ven, Broder og Forbeder.
Christiania den 22de Marts 1738.
Peder Hersleb.
