halv færdig, og foruden de Penge, som ere destinerede til dens fuldfærdigelse, er endda en Capital af omtrent 19,000 til Verkets fortsettelse.
Udaf alle de Breve, som jeg nu i dette Embedes 7 Aar og mere har skrevet, baade de generale og besynderlige, er intet, hvortil jeg nødigere, uvilligere og mere bedrøvet har dyppet min Pen, end til dette, i hvilket jeg skulle sige Eder, kjære Brødre, det hjerte-klemmende farvel, thi jeg agter nu med Guds hjelp i den indtrædende Uge at reise herfra. Men kjære Brødre, til al den forrige godhed, I har haft for mig, lægges ogsaa denne, at I forskaaner mig for at tage saa bevægelig, saa øm en afsked med Eder, som mit Sind er disponeret til, thi jeg veed ikke, hvormeget det ville bedrøve Eder, og jeg forskaanede Eder gjerne, men det veed jeg, at det bedrøver og beklemmer mig alt for meget, derfor ville jeg heller stille, end med mange ord opøse min sorg. Dette kand jeg sige med sandhed, jeg gik meget bedrøvet herop, thi jeg ville ikke være Biskop, jeg kjendte min uduelighed, jeg gruede for ikke at være Mand til saa stor gjerning. Men jeg gaaer 10 gange mere bedrøvet herfra, thi Eders velvillighed, Eders tillid til mig, Eders Behag i det, jeg har taget mig for, forlanget, anordnet, har gjort arbeidet lettere og Stiftet overmaade kjær, og gjør nu min Skilsmisse des bittrere. Jeg taler generaliter om alle, thi om end en og anden har ikke været af saadant sind, saa kand dog de faa iblandt Mange ikke gjøre noget tal, som de og ikke kand ansees uden som et Nul iblandt Præsterne. Men I vide self, kjære Brødre, hvorledes det ikke har staaet til mig at blive eller flytte; lovet være Guds Nafn, at jeg ikke af mig self, egen drift, ønske eller villie er kommet til Eder, lovet være og Gud, at jeg ikke af mig self, eller ringeste min Tanke, anslag eller ønske er kommet fra Eder; det første har gjort mig lystig og modig til min gjerning hidindtil, det andet faaer at gjøre mig trøstig og frimodig i min Skilsmisse; lovet være Gud for hvert et Aar, jeg har været iblandt Eder, og at mit Embede og arbeide ei har været aldeles unyttigt og forgjæves takket og velsignet skal enhver af Eder være, for og af Herren, som har været villige til at sigte til eet øyemerke med mig, lydige til at følge mig, kjærlige til at optage mine paamindelser vel. Herren velsigne Enhver af Eder efter min bortgang, enhvers
