Biskop Brun fortæller om sig selv, at da han blev sendt til Throndhjem for at indsættes i Latinskolen, blev han mod Forventning sat i Mesterlektien. „Her“, siger han, „blev jeg flittig for et glimre blandt Ligemænd“. Hans Selvfølelse vaagnede med Kraft, og de Fremskridt, han gjorde i de klassiske Videnskaber, inden han dimitteredes, maa nu forekomme os næsten utrolige.
Da han senere den 14de April 1774, efter 2 Aars Virken som resid. Kapellan til Bynæsset, modtog Udnævnelse til Sogneprest ved Korskirken i Bergen, uden at have søgt Embedet og uden at kjende til, at høje Velyndere havde tiltænkt ham det, synes han atter at være vaagnet til Bevidsthed om et højere Kald i sit Fødelands Kirke.
Da Brun kom til Bergen (1775), var Eiler Hagerup Biskop, og efter hans Forflyttelse til Kristianssand (1778), kom Stiftsprovsten i Kristianssand Søren Fridlieb. Denne døde allerede i Marts 1779, og efter ham kom Stiftsprovsten i Throndhjem, Dr. Ole Irgens, en Mand af megen Lærdom, men uden Veltalenhed. Det var rimeligt, at en Mand som Irgens med sin megen Lærdom og sin Doktorgrad kunde føle
