Side:Theologisk Tidsskrift for den evangelisk-lutherske Kirke i Norge - Niende Bind (1866).djvu/412

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
408
A. Faye,

baaret med sig, eller og ikke saameget, som Presten vil være fornøiet med.

4de. At ingen paastaar 2, 3 til 4 ₻ danske for en Attest til Tjenere, som udflytter af deres Sogn.

5te. At ingen for aabenbare Skriftemaal tager i det ringeste 1 Rdlr.

6te. At ingen prætenderer eller foreskriver Nogen Noget for Reiser i Sognebud.

7de. At ikke nogen for Ligprædiken paastaar foruden Koen[1] 2, 5, ja flere Rdlr.

8de. At ingen foreskriver Folk, hvad de skal ofre paa de 3de store Høitider om Aaret, eller udgiver Sedler til hvert Menneske med sit visse Nr., hvorudi Offeret skal lægges.

9de. At ikke nogen exeqverer sin egen Fordring ved at fraholde Nogen fra Sakramentet.

Da saadanne Ting ere blevne paaklagede, hvorimod jeg haver sagt det meste muligt haver været at forsvare dette Stifts Presteskab, formoder jeg, at enhver af Brødrene hindrer slige Beskyldninger.


For Kapellanerne.

1. Det tillades ikke nogen Kapellan at tage sig den Frihed, uden Sogneprestens Forlov og Vidende, at udreise ud af Sognet, saafremt de ikke vil vente tilbørlig Tilrettesættelse, dersom de imod dette handler, efterdi Deres kongl. Majestæts Lov samme befaler.

2. Udi de Sogner, hvor Klokkeren ikke finder Leilighed til at lønne og opholde en Substitut ved Annexerne, og Prædiken saa tidlig begynder enten ved Annexet eller Hovedkirken, at Klokkeren kan komme selv til den anden Kirke tilligemed Sognepresten, som haver forrettet Tjenesten i den første Kirke, da handler Kapellanen meget dristelig mod Subordinationen, dersom han vil modsætte sig at forrette Prædiken, naar Sognepresten udi den anden Kirke vil betjene Alteret.

3. Vel befaler Deres kongl. Majestæts Forordning om Ungdommens Konfirmation, at de Unge kan udi de Sogner, som haver 2de Prester, sige, hvilken af Presterne dem behager, for af ham at oplyses og præpareres, men derhos er ikke forbudet Sognepresten, som staar til Ansvar for det ganske Sogn, at kalde til sig alle dem, som forud vil præpareres til forestaaende Konfirmation, for samme at antegne; da Kapel-

  1. Den Ko, som Presten efter gammel Sædvane fik for et holde Ligtale over en Bonde eller hans Kone.