hvor 2de Prester forretter, skal hver Prest have sin Tjeneste at forrette udi sin visse Kirke og ikke fra Tjenesten findes ledig, kan ingen Sogneprest dispensere imod samme kongelige allernaadigste Befaling og udelukke Kapellanen i Sognet fra Embedets Forretning.
9. Ingen Prest er tilladt at lade sin Prædikestol betjene udi sit Sted af en Studium uden yderste casus necessitatis det udfordrer, men enhver Prest bør selv forrette sit Embede, indtil han formedelst paakommende Svaghed ikke formaar mere; dersom nogen Presters anfortroede Sogn befindes vidtløftig og sjæle-rig, da gjør Presten det tjenligere saavel til Menighedens bedre Forsyn som til sin egen Lettelse, at han kalder Kapellan, end han holder Student i Huset, som ikkun kan aftage ham en Prædiken, men ikke forrette de øvrige Ministerii partes; derved forebygger Sognepresten sin Ulempe derved, at en Kapellan mod hans Villie bliver ham adjungeret.
10. Mit forrige Monitum igjentages, at enhver Prest, saasnart en Delinqvent af hans Sogn, hvis Misgjerning fortjener Døden, bliver arresteret og fængslet, strax antager sig samme Delinqvent saavel at opmuntre ham til Sandheds Bekjendelse, som at præparere ham til Døden, som han kan blive tildømt, og ingenlunde lader saadan Delinqvent blive ubesøgt og forsømt, indtil at Dødsdom er faldet for ham. Det bliver og fornødent, at Presten gjør forud den Aftale med Stedets Øvrighed, at Dagen, førend Executionen skal ske, Ingen bliver tilladt at komme ind i Arresthuset uden aleneste Presten og den, som han udi hans lovlige Forfald hensikker udi sit Sted, paa det at ikke Tilløb af Andre skal enten hindre Prestens Forretning og Embede med Delinqventen eller forstyrre Delinqventens Andagt.
11. Endelig vil jeg vente, at alle Prester ikke aleneste fremstiller deres Lærdom uanstødelig, men og fremdrager deres Levnet saa ustraffeligt, at Ingen skal kunne overbevise dem nogen Beskyldning af følgende Poster:
1ste. At for Offerskjeppen prætenderes 3 ₻ danske i det ringeste, og den endda ikke modtages, uden dermed følger et Læs Brændeved hvert Aar og fersk Mad til Kjøkkenet.
2det. At Presten paastaar af de allerfattigste Folk for deres Børns Daab 3 ₻ danske foruden Faddernes Offer, og foruden dette ligesaameget for Konens Kirkegang.
3die. At de unge Mennesker, som første Gang skal gaa til Guds Bord og forud konfirmeres, bliver afviste og maa en lang Tid gaa hen at fatigeres ved Leben til Prestegaarden, naar nogen hos hans første Fremstillelse enten intet haver
