Sabbaten vanhelliges, og Gudstjenesten derover forsømmes og foragtes af Mange ved den Anledning, som dem gives derved, at Presten tillader en og anden i deres Sogn paa Løverdagen og anden Sabbaten foregaaende Dag at copuleres, saa vilde Presterne søge samme forhindret derved, at de ikke tillader nogen Forretning paa saadan Dag, hvortil Enhver kan finde ligesaa god Leilighed en anden Dag i Ugen.
19. Da det befindes, at mange Prester ere blevne misholdne derved, at de letteligen have antaget en og anden fremmed Person til Sakramentets Delagtighed uden Attest fra den Sogneprest i det Sogn, fra hvilken de ere komne, paa det Løfte, at samme Person, førend han anden Gang kunde blive annammet, fremskaffer sin forrige Sogneprestes Attest om hans Forhold, vil det være raadeligst for enhver Prest, at han paa saadant Løfte ingen antager, men paastaar forrige Sogneprestes Attest om hans frembragte Levnets Forhold og Ustraffelighed.
20. Dersom det sker, at ikkun faa, 2 eller 3 i Tallet, anmelder Presten sit gudelige Forsæt, at ville indstille sig næste Søndag eller Helligdag til Kommunionen, da kan det aldeles ikke være tilladeligt, ei heller blive forsvarligt, at Presten afviser de Faa til en anden Gang, da Flere kan ventes; men Presten bør ikke negte den Eneste sit Embeds-Forretning eller gjøre ham Afvisning udi saa høi betydelige Ting, efterdi det er skjult for Presten, hvad Gud kan behage i en Hast at gjøre med saadant Menneske, og dersom det pludseligen kunde henrykkes, førend det oplevede den af Presten anviste anden Gang, maatte Presten finde sin Samvittigheds Besværing. Jeg holder det derfor raadeligt, at Presten antager endog en Eneste, naar han efter foregaaende Prøve findes vel skikket og beredt.
21. Da de vidtløftige Sogner kan ventes at kunne forsvarligst blive betjent ved Sognepresten og hans Kapellan, som dertil allernaadigst er beskikket, tjener det til Christi Kirkes bedste Opbyggelse og Satans Riges meste Nedbrydelse, at Sognepresten og hans Kapellan lever tilsammen indbyrdes i al Fortrolighed og god Forstaaelse, Sognepresten elsker Kapellanen som en Medbroder, og Kapellanen ærer sin Sogneprest som sin Fader, Sognepresten ikke besværger Kapellanen over det, hvortil hans Kræfter ikke strækker, uden at gjøre ham Lettelse ved nogen Tilhjælp, Kapellanen ei heller negter Lydighed i at efterkomme det, som han bør efter Sogneprestens Befaling i alle Embedets Forretninger efter Loven, paadet Menigheden ved Presternes indbyrdes kjærligste Forstaaelse kan have et godt Exempel, og Øvrigheden ei be-
