Side:Theologisk Tidsskrift for den evangelisk-lutherske Kirke i Norge - Niende Bind (1866).djvu/402

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
398
A. Faye,


14. Den i Deres kongelige Majestæts allernaadigste Lov Presterne befalede Besøgelse hos Menighedens Syge, vilde ingen Prest nogenlunde forsømme, langt mindre udeblive fra den Syges Betjening, ihvor fattig han end maatte være, naar han dertil bliver kaldet.

15. Dersom det skulde ske, hvilket Gud naadeligen afvende, at Nogen skulle begaa saadan Misgjerning, hvilken Loven dømmer til Døden, da ville vedkommende Prest eftertænke Fornødenheden at antage sig strax Misdæderen til Undervisning, naar han for Misgjerningen bliver fængslet, paa det han kan betids blive af Presten saavel opmuntret til Sandheds Bekjendelse, som præpareret til Døden.

16. Hos Embedets Forretning med dem, som udi Ægteskab sig med hinanden vil indlade, er det høist fornødent, at Presterne bruger meste og bedste præcaution, og de tilforn ikke aleneste selv nøie udforsker, om saadanne Personer ikke findes hinanden for nær beslægtede og besvogrede, mens endog forsyner sig med vederhæftige bekjendte Mænds Caution, hvorved de kunde finde sig betryggede for saadan Embedets Forretning. Dertil vil det være tjenligt, at foruden Deres kongl. Majestæts allernaadigste Forordning om Skudsmaal og Forløfter for dem, sig vilde lade trolove og udi Ægteskab begive, allerunderdanigste Aflæsning af Prædikestolene paa Palme-Søndag og 4de Søndag i Advent, Presterne endnu formaner dem, som indstiller sig at være Forlöftningsmænd for Ægteskabet, at de intet andet vidner og forsikrer end det, som de fuldkommeligen vide, og saaledes kan vide sig trygge og fri fra den Straf og Ulykke, hvilken Deres kongl. Majestæts Forordning dicterer dem, som gjør urigtigt Forløfte. Presterne maa og vel vogte sig for at trolove eller copulere nogen i forbudne Led paa nogen Caution, men indeholde saadan Forretning, indtil Deres kongl. Maiests allernaadigste Bevilling dertil anvises dem.

17. Deres Ægteskabs Forkyndelse af Prædikestolene, som af Presterne trolovede ere, maa stricte ske 3de Søndage efter hinanden, og ingenlunde paa nogen udi Ugen indfaldende Helligdag, og allermindst paa nogen Søndag i 2de Kirker; thi de kjære Brødre kan selv eftertænke, at Forkyndelsen er til ingen Efterretning, naar den sker i en anden Kirke og for den Menighed, hvor de Trolovede ere ubekjendte, som og at de knude indløbe i største Fare, dersom de ved de Trolovedes Ægteskabs saa skyndige som ulovlige Forkyndelse haver betaget dem Tid, som imod Ægteskabet kunde have Modsigelse, hvilken efter Loven ber ske, førend Aflysningen sker 3die Gang.

18. Saasom jeg haver befundet, at saavel den høist nødvendige Forberedelse til Sabbaten forhindres, som og