den sande Christendom, da gjøres det fornødent, at Katechisationen overalt sker i Kirkerne, efterat Kollekten efter Kommunionen er læst, og begyndes efter samme Kollekt med et Vers af en Psalme at sjunge, som vedkommer den Del, som Presten samme Dag i Katechisationen haver foretaget sig at afhandle, og Forretningen sluttes med et derved Forretningen overensstemmende Vers, hvorpaa Velsignelsen af Presten messes fra Alteret, og derefter Tjenesten sluttes med den ordinaire Psalme og Bøn efter Prædiken.
8. Dersom mine retsindige Medbrødre vil vide, at det ei aleneste bliver til største Hindring udi en hellig Forberedelse til Sabbaten, men endog Anledning til følgende Sabbats rette Helligholdelses Forsømmelse, at det tillades en og anden, efter Forlangende, saavel at have sin Trolovelse som at holde Bryllup om Løverdagen, og Enhver veed saavel Forholdet som Udfaldet dermed: saa tinder de, hvor høit fornødent det er, at de afviser saadan Forretning fra Forberedelsens Dag til Sabbaten til en anden Dag i Ugen, som dertil kan være bekvem; derudi formoder jeg, at Enhver med mig lige tænker, og derefter venter, at Enhver arbeider paa at bringe sin Menighed til Sabbatens rette Helligholdelse og forebygger alt det, som samme kan hindre.
9. At mine kjære Medbrødre haver med mig fundet ved Guds Naade, Frugt og Nytte til meget Godt at fremme og meget Ondt at hindre imellem Mand og Kvinde. Forældre og Børn, Husbønder og Tjenere, ved Husbesøgelse aarlig i Menigheden af Presten, haaber jeg de skulle vidne, og derfor formoder jeg det, hvortil jeg Enhver herved opmuntrer, at enhver af Medbrødrene med den begyndte og introducerede Husbesøgelse continuerer.
10. Saasom det er saa vel ynkværdigt med Sognernes rette Fattige og Husarme, at de ofte nødes, til Livet at opholde, at udgaa af Sognet til fremmede Sogner; saa forestiller jeg mine Velærværdige kjære Brødre det, om det ikke var tor saadanne Fattige tjenligt, og om det ikke kunde blive i Sognerne gjørligt, at Menigheden vil lade sig ved Prestens kjærligste Begjæring og Forestilling persuadere til med Presten at inddele saadanne gamle og nødtørftige Lemmer, som ikke med deres Hænders Arbeide sit Brød kan fortjene, udi visse „legger“ (Lægder), saaledes at hver saadan Fattig blev anvist sine visse Gaarde i Sognet, maatte udi hver Gaard blive 1 eller 2 Uger tillige og der finde sit nødtørftige Ophold, samt at saadanne Gaarde vilde gjøre Sammenskud til saadanne sine Lemmer at klæde, naar de det behøver, saa og forsyne deres Legemer med vedbørlig Begravelse, naar de dør.
