5. Den halve Messe før Prædiken, som paa mange Steder
bruges, kan paa intet Sted tillades, saasom den er ikke
ved nogen kongelig Befaling tilladt, men findes stridende mod
Ritualet og den Brug, som findes i Vor Frue Kirke i Kjøbenhavn,
hvilken efter det kongelige Ritual ber være Regul
for Kirketjenestens Forretning i alle Kirker udi Hans kongelige
Majestæts Riger og Lande.
6. Da det er bekjendt, at Klokkerne med Presternes Tilladelse paa enkelte Steder nu udelukker, nu afkorter de for Søn- og Helligdage anordnede Psalmer, da ville Presterne efterdags det ingenlunde tillade, men paase, at alle Ting med Gudstjenesten sker ordentlig.
7. At den allernaadigst anordnede Katechisation overalt udi Sognerne efter kongelig allernaadigst Befaling tager sin Begyndelse hvert Aar første Søndag efter Paaske, og derefter fortfares indtil Michaelis Dag, og ingen Forandring derudi maa ske, under Paaskud at de mange Kommunikanter, som imellem Paaske og Pintsetid, hindrer samme Forretnings Begyndelse indtil Søndagen efter Pintsetid. Hvor tvende Tjenester sker udi de Sogner, hvor ikkun er een Prest, maa Katechisationen uden Forsømmelse ske udi een af Kirkerne. Da det haver behaget Deres kongelige Majestæt allernaadigst at befale, at Sognepresterne udi Kjøbenhavn imellem Tolvprædiken og Aftensang i Kirken med Ungdommen gjennemgaa den holdte og hørte Prædiken Formiddag, paadet saavel Menigheden som Ungdommen kan opmuntres baade til at give desmere Agt paa Prædiken, som og finde Leilighed derved til at samle bedre Forstand og Oplysning om det, som lært er, saa og faa af Presten Formaning til at udvise det, som retsindig af Presten er lært og af Menigheden tilhørt, og Alt maa frugte til Enhvers Forbedring, Opbyggelse og Forfremmelse i den sande Christendom, da bliver det et til Menighedens Opbyggelse fornødent Verk, at Presterne begynder alle Søndage den allernaadigst anbefalede Katechisation med at eftersøge hos de Unge det, som hver af Prædiken haver fattet, igjentager samme til desto bedre Opbyggelse og Fattelse af Menigheden, samt mere at udvise, hvorledes Enhver skal benytte sig af Prædiken til Forbedring og Trøst. Da det er endelig bekjendt, at Katechisationen ikke begynder paa mange Steder med Ungdommen i Kirken efter Prædiken, førend den ordinaire Kirketjeneste er tilende og Menigheden derefter udgaaen af Kirken, og jeg veed, at den allernaadigst anbefalede Katechisation ikke aleneste skal ske til de Unges bedre Opbyggelse, mens endog til de Gamles Nytte, at erindre sig igjen de Ting, som de i Ungdommen har lært og siden kan have glemt, samt den ganske Menigheds Forfremmelse i
