saa at den hele norske Armé, naar den var samlet, kunde være tjent med at høre hans Prædiken alene. Hans Kræfter vare saa store, at han kunde prædike i 3 Timer uden at blive hæs, og arbejde den ganske Dag uden at blive træt. Medens han var Prest i Kjøbenhavn, prædikede hen først for vor Frues Menighed, som søgte Nikolai Kirke, og derpaa rejste han samme Dag ud paa Landet for et visitere.
„Medens han var Biskop, katechiserede han ved sine Visitatser udi hver Kirke 5–6 Timer (?) og rejste endda samme Dag mange Mile til et andet Prestegjeld. Hans Læsning var stor, men hans Bibellæsning den allerstørste. Hans Prædikener vare alle skrevne og med rare Lignelser og bibelske Sprog sammenbundne som i en Kjede fra Begyndelsen til Enden. Men til Skade ere de saa fint skrevne, at Ingen kan læse et Ord, end sige en Mening deraf, dog kunde han selv læse dem i sin højeste Alderdom. Af samme findes ingen trykte uden hans Jubelprædiken, holden i Christiania 1749“[1].
„Udi Arbejde var han utrættelig, i Læsning ivrig og varagtig, i at tale Sandhed uforfærdet, i sin Omgang med alle ydmyg, kjerlig og tjenstagtig, og Gjerrighed var hans Hovedfiende“.
Biskop Dorph var gift med Jubellærereren Jens Mogensens Datter Karen Grüner paa Nannestad, hvem han egtede 9de Oktbr. 1704[2]. Med hende, der døde i Oslo 1740, havde han 7 Børn, hvoraf kun 2 bleve voxne, nemlig:
- ↑ Forfatteren af hans Levnet i Gjessings Jubellærere 1, 509. Hans Portræt i Oljemaleri findes saavel i vor Frelsers Kirkes Sakristi i Christiania som paa Eidsvold, til hvis Galleri Forf. forærede et Portræt, som han ejede. C. B. Tullin forfattede en latinsk Inskription, der stod paa hans Ligkiste, og hvoraf en Afskrift findes hos Gjessing 1, 511.
- ↑ Biskop Dorphs Svigerfader Jens Mogensen, Sogneprest til Nannestad og Jubellærer, var födt i Onsö 8de Oktbr. 1641 og var den yngste af 14 Södskende. Fra Oslo Skole sendtes hen 1660 til Kjöbenhavns Universitet, og 1667 blev han Kapellan hos sin gumle Fader Mogens Pederssön, Sogneprest til Onsö og Provst i Nedre Borgesyssel,
