Gud mit Vidne, at jeg vilde heller lade Bøddelen hugge mit Hoved fra mig, end jeg vilde for nogen Trusels eller timelige Fares Skyld foragte og forskyde nogen fattig og gudfrygtig Christen, som kunde være mig til christelig Opbyggelse, og derimod omgaaes med de Ugudelige, fordi at de kunde være rige og for Verden store og anselige. Og dette mit Gjensvar tegnede jeg strax samme Dag for Guds Ansigt, at det skulde altid være mig udi frisk Ihukommelse, men hvorledes de have indført mine Ord i Kapitelsprotokollen og fremført dem for Øvrigheden, sees af dette det 14de Spørgsmaal“. (Sml. hermed I B. S. 243, hvor han ogsaa anker over Protokollationen, men, da det kom til Stykket, erklærede, at han ikke saa nøje huskede Sagen).
Disse hans Gjensvar til Konsistoriets Spørgsmaal ere forfattede i Kjøbenhavn 26de Aug. 1651 og ende, som sædvanligt, med Forkyndelse af „en endelige og almindelige Ødelæggelse“. – Med en anden Haand er der tilføjet paa Manuskriptet, at Konsistoriet henviste ham at udføre sin Sag i Christiania, hvor efter kongl. Befaling af 22de Septbr. 1651 Statholderen Gregers Krabbe og Bispen i Stavanger Thomas Vegener skulde dømme i Sagen. Om Sagens videre Gang se ovenfor Side 54 flg.
