og allerslemmest og allergrueligst, siger han, er dog den historiske Tro; thi med denne er altid falsk Tro og Vantro forbunden (Side 541). Fremstillingen er i det Hele taget anskuelig og indtrængende; men Ordrigdommen er her, som ellers i hvad der kommer fra Mag. Niels, overvældende. Hvad der imidlertid i høj Grad skader Bogen og vist gjorde, at mangen alvorlig Christen, hvem Tidens tørre Orthodoxi ikke tilfredsstillede, ej kunde have den tilsigtede Gavn af den, er de idelige hadske Udfald i den, som vistnok ere holdte i en vis Almindelighed, men om hvis Anvendelse paa Mag. Niels’s personlige Modstandere ingen med Forholdene da kjendt Mand kunde være i Tvivl. Naar Mag. Niels betegner den store Komet 1618 som et Vidnesbyrd om Guds Fortørnelse og som et Forbud paa den derpaa følgende lange og blodige Krig, udtaler han vistnok en paa den Tid temmelig almindelig Anskuelse[1], ligesom vel ogsaa, idet han af mange underlige Jærtegn, (som han beretter ere skeede i Christiania, i Gudbrandsdalen og andre Steder, og nøjagtig beskriver), spaar „en almindelige og pludselige ægyptiske Ødelæggelse, Fordærvelse og Undergang[2]. Det vilde visselig lønne Umagen nøjagtigt at gjennemgaa dette Skrift, som han, at dømme efter de hyppige Henvisninger til det i hans Procesindlæg,
- ↑ En Aandsbroder af Elias Prætorius, Joachim Betkius, anförer ogsaa denne Komet saaledes i sin Bog: „Excidium Germaniæ“, se Arnold, Tom. 3. 128b. – Mag. Niels’s Beskrivelse af Krigen er ganske charakteristisk, „de have“, siger han, „ikke aleneste med Sværde, Pige (Piker) og Hellebarder og Bösser, baade store og smaa, men endogsaa med hine store og gruelige af den Helvedes Abaddon, Ödelæggere og Fordærvere, Djævelen selv optænkte Ödelæggelsesmiddel, nemlig hine forfærdelige Kartover – – saaledes indbyrdes ödelagt hverandre, at hine grumme og vilde Elephanter, Löver og Björne kunne ikke have gjort det saa forskrækkeligt og forfærdeligt“.
- ↑ Han udgav ogsaa i 1651 „Advarselsskrift om Jærtegn, Kometer og Misfostre“. (Se Worms Lex.).
