hans Væsen elskes og æres, saa at Gud ogsaa herved tilskyndes at komme des snarere med sin retfærdige Straf“[1]. Alt dette giver han naturligvis Mag. Trugels Skylden for, uden at betænke, at han dog selv ved sin Færd havde været den, der gav Anledningen til al denne Uro og Forargelse, hvorvel ogsaa Mag. Trugels paa Grund af den Hidsighed og Heftighed, hvormed han besvarede Angrebene, maa bære sin Del af Skylden.
De mærkeligste blandt Mag. Niels’s Tilhængere ere nævnte. Hans Madsen maa, da han var Raadmand, have været en af Byens anseligste Borgere, og Jens Hansen har som Hører paa Latinskolen været en studeret Mand; de, som ellers nævnes, vare Handelsmænd og Haandværkere (hvoriblandt maaske nogle Tydskere, f. Ex. Niels Flensborg). De, som indskreves i Kapitelsprotokollen, ere ikke mange; men det er vel saaledes at forstaa, at disse vare de anseligste blandt hans Tilhængere; man fejler vist ikke i at antage, at han havde temmelig betydeligt Tilhæng blandt alle Borgerklasser.
Dommen gik vistnok Mag. Niels imod, men den var dog affattet i den for ham mildest mulige Form; man skulde dog have ventet, at han var bleven idømt en eller anden Straf for sine, som Dommen selv siger, ubevislige Beskyldninger, eller at han ialfald havde faaet en alvorlig Irettesættelse. Det er maaske ikke urimeligt, at Mag. Trugels’s heftige og ubesindige Gjensvar til ham baade den 3dje December og senere i Indlæggene har befriet ham derfra; eller skal man heri se en Virkning af Statholderens Indflydelse? – At Mag. Trugels, ifölge Henvisningen i Dommen, hos den verdslige Ret har søgt at faa sin Modstander idømt den Straf, hvortil han i
- ↑ Mange Træk i denne Skildring passe paa Mag. Trugels’s ivrigste Partigjenger Söffren Kjeruld, hvis hele Færd ingenlunde gav ham nogen Berettigelse til at fremtræde som Orthodoxiens Forkjæmper.
