i Undal og Provst i Listerlen med Bispens Stevning i en Ægteskabssag o. m. (se P. Claussons Levnet af A. Faye).
1591 22de Septbr. stevnedes Magdalena Ingebretsdatter, fordi hun 25de Marts i Talgø Kirke ved forargeligt Klammer, Bulder, Banden og Trusler havde ej blot forstyrret Torgels Aslakson, medens han sad paa Knæ for Hr. Marcus Magnussen og ilde gjort sit Skriftemaal, men hindrede ham og Flere i at nyde Sakramentet og forstyrrede Gudstjenesten. I Kapitlet undskyldte hun sig med sin Hastighed og Daarlighed, faldt paa Knæ, bad om Naade, tilbød at staa aabenbar Skrifte i Talgø Kirke og rømme Stiftet, og hverken bruge Trusel, Banden o. m. mod Hr. Markus, Trugels eller Familie. Paa disse Betingelser fik hun Naade.
1591 22de Septbr. erklæredes en Bodil fri at være for sin bortrømte Mand og fik Lov til at gifte sig med en Anden.
1592 4de Marts mødte Jacob Jonsønn og gav tilkjende, hvorledes hans Fader Jens Olufson pas Horigdal[1] i Frolandssogn havde for nogle Aar siden givet Gregorius Salvesønn sin Datter Ingerid, holdt deres Trolovelse og siden lyst deres Ægteskab af Prædikestolen 2 Søndage, men da der skulde lyses 3dje Gang, blev Gregorius ihjelslagen paa Vejen, da han skulde hente Ingerid. – Under Trolovelsen havde de avlet et Barn. Der spurgtes nu, om det var at regne for ægte eller Frillebarn. Kapitlet dømte, „at da deres Ægteskab aabenbarlig var lyst i den christne Forsamling, hvilket er det rette Ægteskabs Fundament, erklæres Barnet for ægtefødt“.
1594 18de Januar bekjendtgjorde Knud Knudsen, Befalingsmand over Utstejns Kloster, og Rasmus Olufson, Guds Ords Tjener til Rendesø Præstegjæld, at de for Konsistoriet vare blevne forligte, saa at Knud afstod til Rasmus hvad Ret han havde til Søvsbo og Hvidingsø, mod at Rasmus afstod sin Ret til Utstejn og tillod Knud der paa egen Regning at holde en Præstemand, paa det Knud desto oftere med sine Folk kunde faa Guds Ord at høre. Dette skulde vare, saalænge Knud havde Klostret. Siden skulde Klostersognet komme under Hyxkens (Hausken) Præstegjeld igjen efter den Skik, Statholderen derpaa gjorde.
1594 18de Juli mødte for Kapitlet udi et almindeligt Præstemøde Peder Clausson og Jørgen Storck angaaende en langsommelig Trætte dem imellem, især angaaende Storcks misligede Levnet og Embedsførelse. Sagen endte med, at Kapitlet erklærede Storck afsat fra sit gejstlige Embede[2].
