Kirken tilbage en Del Gaarde, som gode Christne i fordums Dage have skjenket, men nu ved Forsømmelse var den forkommen.
1587 28de Februar afgjordes en Skilsmissesag saa, at begge Parter skulde staa aabenbar Skrifte og derpaa skilles.
Efter denne Dom staar i Protokollen følgende Ytring: „Propter crassissimam socordiam & perfidam negligentiam Severini Vincentii Wellei, olim Ludimoderatoris Stafuangriensis & capituli Notarii, nulla capituli negotia in hoc libro annotata reperiuntur. Nam qvidqvid in privatis chartulis annotatum habuit, hinc discedens neqviter secum abstulit“.
1588 17de Januar forlangte Borgemester Christen Nilsson, at den gamle Kirke, som staar paa Kirkegaarden, maatte indrømmes til Raadstue, hvilket bevilgedes mod at Lagmanden med Raadet skulde afskaffe den Ulempe, som blev brugt hos samme Kirke ved Drukkenskab og anden Uskikkelighed, hvilket han lovede og tilsagde.
1588 9de Novbr. Daniel Olufson anklagede først for Bergens og siden for Stavangers Kapitel sin Hustru for „Uskikkelighed, Bortrømmelse, Slagsmaal, Undsigelse, Gods Fratagelse og Utroskab efter Nilz Bildts Stevning, men da hun ej vilde møde, maatte Manden tage Rigens Stevning for Kongens Statholder“[1].
1589 24 Februar blev en Skottekvinde, som havde nydt Nadveren uden Overhørelse og Afløsning, dømt til „inden 3 Dage at forlade Menigheden og aldrig mere at bruge saadan grov og daarlig Handel“.
1589 22de Septbr. blev Ingeborg Jacobsdatter skilt fra sin tyranniske Mand; klagede en Brynhild over Trun Hugstad, der havde lovet hende Ægteskab, foræret hende Ske og Ring, men udsat Trolovelsen; forbødes Sven Skomager at ægte en Kone, hvis Mand havde været borte i 5 Aar, „fordi hun ej i den Tid havde skikket sig ærlig“.
1590 7de April fældtes Dom i en Sag mod Syvert Bundeson, som efter 20 Aars Ægteskab havde rømt fra sin Kone i Kvinesdal og for 4 Aar siden ægtet Mogens Kruges Datter i Hjelmeland. Dommen faldt, at den sidste Kone skulde skilles fra ham; men hun da have Frihed til at gifte sig, dog i et andet Len.
1590 17de Juni mødte Peder Clausson, Sognepræst
- ↑ Hun hed Margreta Shandelborrig (?) salig Niels’s Efterleverske. Hun og Daniel bleve i et talrigt besat Kapitel forligte 18de Novbr. 1579, da de vare trolovede. Da betingede hun sig, „at han ikke vilde hende slaa eller drage eller overpukke med Snak og Tale“.
