Hopp til innhold

Side:Theologisk Tidsskrift for den evangelisk-lutherske Kirke i Norge - Andet Bind (1859).djvu 01.djvu/261

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
257
Om Mag. Jörg. Erichsson.
Om Bøndernes Helligedage.

Efterdi Bønderne ville sjelff holde deres Helligedage som ikke ere befalede udi Kongl. Maj. Ordinants, paa hvilke de sig holder af Arbeid og de rette Helligdage, som dennem befalede ere at høre Guds Ord paa holde de sig fra Kirken og tager deres Arbeid vare, da ere Præsterne for Guds Skyld begjerendes at slig uskikkelig Handel maatte aflægges og Bønder som sligt gjøre imod Forbud maatte blive straffede.


Om Kirkerne.

Efterdi Fogderne siges mest under Agdesiden at optage Jordegaver hvert tredie Aar af Kirkens Jorder og desligeste udhugger Kirkens Skove og Kirkerne staar slet til Nedfaldtz og man ikke veed hvad Befalning de have derpaa. Ere derfor Kirkeværgerne og alle Bønder for Guds Skyld begjerendes at sligt maatte afskaffes der saa vel som andre Steder her udi Stiftet. Beklager ogsaa Kirkeværgerne, at Kirkerne mangensted ikke gives Tiende af Laxefiskende som gammel og sædvanligt været haver, er derfor begjerendes for Guds Skyld, at Kirken ikke maatte skee den Uret herefter.


Noget mere om Præsternis tjeniste Underholdning og andet som dennem dagligen imellem være kand.

Er her udi denne Synodo saa beslutte, at hver Guds Ords Tjenere vel vogter sig at han ikke forsømmer sit Embede enten med Prædiken eller de Kranke at besøge. Dersom Nogen findes det at gjøre af Letferdighed, Drukkenskab eller anden Forsømmelse, han skal strax paamindes af Provsten vil da ikke han raade Bod derpaa da skal han indstevnes for Superintendenten og siden med Andre Dannemænd afsættes sit Embede. – Item efterdi her findes i dette Stift saadan Skik, at adskillige Geld haver eet Sogn tilsammen eller en Gaard 2, 3 eller flere, som 2 Sognepræster gjør Tjeneste til, dog hver sit Aar eller visse Tid om Aaret, da er herom saa besluttet, at hvad Rettighed hver haver havt af gammel Tid skal ingen herefter tage sig den til men lade hver nyde Rente om Jndkomst den Tid om Aaret som han Tjenest gjør og skal hver begynde sit Aars Tjeneste den næste Søndag efter Paaske og saa annamme strax Renten med vist og uvist saalænge den hans Tjeneste varer.

Ittem om noget Lig føres af et Præstegjæld til et andet og det bliver begravet, da er herom besluttet, at den rette Sogneprest som den døde længst Tjenest gjort haver skal beholde Udferden, saa den ene Broder skal herudi gjøre den anden saa meget til Tjeneste som begrave et Lig for hannem.