Guds Fortørnelse. Item de ugudelige Sjelebad, udi hvilke Folk de bade sig, læser for de Døde, drikke sig druken med megen anden Ugudelighed og Utilbørlighed derudi skeer, da kunde vi intet andet herom beslutte end at hver Sjælsørgere skal være paamint at gjøre sit Embede med Straf og Lærdom indtil saalenge det kan blive Kong. Maj. tilkjendegivet og nogen gode Middel kunde findes ved hvilke saadan Ugudelighed kunde afskaffes. Item skal ikke heller nogen Sognepræst paa deres Kørmøsse Dage holde Almuen fore nogen Messe eller Tjeneste til at stadfæste deres Ugudelighed med og ei heller holde sig i samme deres Kørmøsse til Drik og denne deres Gjerning med dennem i saa Maade at stadfæste[1].
Efterdi mange fattige Bønder holder flere hellige Dage end Ordinantsen formelder og mange Prester findes villige at gjøre dennem Tjeneste paa samme Dage mod Ordinantsen[2], saa dermed findes og Forargelse iblandt det simple Folk, da er saa herom besluttet, at hvilken Sogneprest herefter mod Ordinantsen sig fordrister til at holde flere hellige Dage end Ordinantsen formelder skal give til Hospitalet i Stadander første Gang 3 Rdlr., anden Gang 6 Rdlr.
Er ogsaa samtykt, at i Fasten skal predikes alle Fasten igjennem over ganske Stiit hver Fredag. Skal og hver Sognepræst alle Søndager efter Textens Forklaring læse Katechismen for de Unge Folkes Skyld, med en Forklaring af Lutheri Katechisme efter Ordinantsen. Hvem dette forsømmer skal af Prousten paamindes. Dersom han det ikke agter skal han straffes som den der ikke Kongl. Maj. Ordinantse holde vil.
Saa er samtykt, at tvende Gange om Aaret skal holdes almindelige Bededage III Dage tilsammen som er den 5te Søndag efter Paaske, Mandagen og Tirsdagen med den og det hos Hovedkirken, til hvilken Folk af de andre Sogne skulle kaldes. Den anden Tid om Aaret er den næste Søndag efter St. Mickels Dag „sjelff“ tredie. Og skal disse Bededage alle tilforn være forkyndt af Prædikestolen udi alle Kirker.
- ↑ „Prata aut agri non sunt consecrandi“. Palladii Synodalia 1554.
- ↑ XXX C. III bestemmer Helligdagene, der foruden de nu brugelige vare: Helligtrekongersdag, Kyndermyssedag, Mariæ Besögelsesdag, St. Hans Dag og St. Michelsdag. Desuden 3 Dage paa hver af de 3 store Feste samt Aftensang Jule-, Paaske- og Pintse-Aften i Kjöbstæderne. Derimod afskaffedes St. Olafs og andre Helgeners Dage, som Almuen derimod hang ved.
