Hopp til innhold

Side:Theologisk Tidsskrift for den evangelisk-lutherske Kirke i Norge - Andet Bind (1859).djvu 01.djvu/254

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
250
A. Faye,

begge sig sjuge og haver Bud efter Sognepræsten at han skal give dennem Sakrament, da haver vi om saadanne samtykt, at de ikke er værd at besøges i saa Maade, efterdi de Poenitense foragtet haver i deres Velmagt uden Sognepræsten et ret Poenitenses Tegn hos den Syge befinder.

Sammeledes er i denne Forsamling strengelig forbudet og aflagt at nogen Gudsordstjener skal Vin for uforstandige Folk at bruges til Øien eller anden saadan Misbrug, som af de pavelige Troldfolk skeet er. Hvilken herimod findes at gjøre og det hannem rettelig overbevises kan, han skal sjelvilligen rømme Stiftet og være af med sit Embede.


Om Ecteskab[1].

Er saa besluttet, at efter Ordin. skal lyses for dennem af Predikestolen at de aabenbarlige, i den christne Kirkes Nærværelse blive givne tilsammen; tilforn kunde vi ikke sige dennem Egtefolk at være endog de selv sig have hemmeligen trolovet.

Item paa det den christne Kirkes aabenbarlig Tjeneste ikke skal komme i nogen Foragt skal Sognepresten ikke holde dennem til at være over deres hjemmelige Trolovelse uden de love sig ikke at ville søge Seng med hverander førend de sig beteer for den christne Kirke.

Sammeledis er samtykt, at unge Drenge og Piger eller andre Folk, som ligger uden Egteskab i et forargeligt Levnet og blive derudi varagtige endog de ofte ere paaminte, skulle staae aabenbaer Skrift.

Udi ligemaade have vi besluttet, at ingen Præster udi sine Sogner skal lide eller tilstede nogen at adskille sig selv Egteskab førend de aabenbare ere adskilte for Capitlet i Stadander[2].


Om Kørmøser oc Siellebad[3].

Er her ogsaa i denne Forsamling vært klaget om den store Uskikkelighed, som skeer udi deres Kørmøss, hvilken hver Mand nødes til at holde engang om Aaret med stor Bekostning saaat mange bliver derover til fattige Folk med stor Afguderi, Fraadseri, Drukkenskab, Mandslet og anden

  1. Hvorledes mand skal samle Folck udi Ecteskab, se den rette Ordinants XLIII–CVIII. Den byder: „Der skal ingen giffuis tilsammen udi Ecteskab som lönlige imellem sig selff haffue troloffuet sig sammen, foruden deris vilie, huilcke de ere undergiffne, eller de, som icke ere tilforn en sinde oc anden obenbare forkynte udi Kircken Oc met en almindelig Bön haffue ladet sig hjelpe hos Gud“.
  2. ɔ: Stavanger.
  3. S. 197 og 198.