læse disse Prædikener med Opbyggelse, ligesom de indeholde interessante Bidrag til at lære de Tiders Anskuelser, Oplysning og Forholde at kjende. Da det imidlertid er mere at ønske end at haabe, at denne Bog, som udgjør 305 Blade i Kvart, oplever et nyt Oplag, og Bogen nu er en literær Sjeldenhed, vil det maaske interessere mange Læsere at blive lidt bekjendt idetmindste med den mærkelige Fortale[1]. Den begynder med en Hilsen til alle Sognepræster og tro Sjælesørgere i Stavanger Stift. Han minder dem om „at lade Guds Ord bo rigeligen blandt sig (Kol. 3) og at findes tro som Husholdere over Guds hemmelige Ting (1 Kor. 4), som er den hellige bibelske Skrift, hvilken af den hellig Aand er dictet og ved de hellige Propheter, Evangelister og Apostle tilsammensæt og opskreven“. Han minder dem endvidere om Ezechiel 33 og 1 Kor. 9 og tilføjer: „Dersom nu Prædikerne ikke rette sig efter denne Regel til at forkynde Guds rene og klare Ord, Loven og Evangelium, og dermed flittelig baade straffe og trøste, eftersom de fornemme det behov gjøres, da kunde de ingenlunde kaldes Guds Husholdere eller Christi Tjenere, men Lejesvende og falske Propheter, som ikke have nogen ret Sjælesorg for deres betroede Menighed, hvormed de og ere Aarsag baade til deres egen og Andres evige Skade og Fordømmelse, og var det langt bedre, at saadanne aldrig vare fødte til Verden. Thi kan hver forstandig Christen heraf agte, at Prædikeembedet er ikke saa let at forstaa, som hine uforstandige og ugudelige Mennesker herom kunde mene og dømme. Men det findes saa i Sandhed, at ligesom intet Embede kan være ypperligere, end dette, saa er og ikke heller noget Kald svarere og farligere til at udrette, end det, som alle Guds Ords Tjenere er paalagt, ikke aleneste ved Stu-
- ↑ I Bilag IX findes nogle Uddrag af Bogen selv, især oplysende Tidsforholdene.
