Jonsson, Sognepræst til Ly, beordredes herefter, „naar de af Mester Jørgen Erichsson tilsiges, at besøge Kapitlet i Stavanger Domkirke og der med dennem forhøre samme gejstlige Sager udi Rette“, mod at bekomme som Erstatning for deres Ulejlighed de 4 omtalte smaa Præbender, Haruidtz, Vagle, Loffre og Steenberg, med Bønder, Tjenere og al deres Renter og rette Tilliggelser[1].
Domkapitlerne i de Dage dannede et Slags gejstlige Forligelseskommissioner og gejstlige Domstole[2]. Stavangers Domkapitel under Jørgen Erichsson var ej blot sysselsat med at afgjøre Skilsmissesager og bestemme, om Ægtefolk maatte skilles og atter gifte sig, men ogsaa med at forlige uenige Ægtefæller, holde Trolovede til at fuldbyrde Ægteskab, sætte tilrette og advare dem, som førte et forargeligt Levnet, befattede sig med Signen, Overtio, falsk Lærdom o. s. v. For Kapitlet indstevnedes og irettesattes uefterrettelige Præster og Skolemestere, og her mægledes Forlig mellem Gejstlige, som vare komne i Strid sammen. De Anklagede eller Indstevnede mødte almindelig personligen. Som Anklager i gejstlige Sager fremtraadte snart Kongens Fogder, snart Bispen, snart Provsterne. Som første Medlem sad den kongelige Lensmand eller Befalingsmand eller hans Befuldmægtigede, men det var i sjeldne Tilfælde, at de deltoge i samme. Oftest sad som første Medlem Bispen, og som faste Medlemmer vare almindelig tilstede Sognepræsten og Prædikeren i Stavanger og rector Scholæ. Foruden dem,
- ↑ Brevet findes i norske Regist. paa Rigsarchivet.
- ↑ I den af Jörgen Erichsson indrettede Kapitelsbog staar som Indledning: „Cur collegia Canonicorum instituta & episcopis ecclesiarum cathedralium adjuncta sunt?“ 1) For at de skulle forklare Skriften med Flid og Omhyggelighed, udbrede og forsvare den Sande Tro mod alle Vildfarelser. 2) For at de med Bisperne skulle dömme i Kirkesager og besörge, hvad der angaar Kirken, bevare Fred, forsvare Præsterne o. m.
