Side:Syk kjærlihet.djvu/90

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest


en koll gysen ned gjennem huden, hvorfor løfter der sei ikke en mægti bølge derinne i mei og stiger op gjennem hele mit legeme saa det blir som af jern, og jei lægger mine hænder paa Deres skuldre og ser Dem inn i øjnene og ser at Di elsker mei og vil — og saa trykker jei Dem tæt inn til mei og kysser Deres dejli buete læper og synker hen over Dem og blir væk og forsvinner i vellyst ve at virkeli, virkeli det vidunderlie det utænkelie sker: at Di aapner mei Deres skjød og tar mei, tar mei, Di! i favn — hvorfor er det ikke den fantasi som kommer først? Om saa siden, naar den fantasi var brustet og jei ikke kunne faa den frem igjen og jei laa der og sukket efter Dem — om saa det kom alt det andet, det ville ikke være sykt; for der gives jo ikke den optænkelie ting i verden som jei ikke ville ha lyst til og finne det dejli aa gjøre me Dem som jei elsker. Men at alt dette andre kommer først, og at det første, det naturliste, det som sker og maa ske naar man er helt tat, ikke bare psykisk og ikke bare fysisk, men psykisk og fysisk paa engang, at dette første bare kommer tilsist, som et sykt spørsmaal, det er sykt — og fælt. Fordi Di ville finne det fælt Vera. Eller tænk Dem at Di elsket mei og jei laa hos Dem den første nat og gjore me Dem alt hva man kan finne paa aa gjøre — og saa først tilslut saan tilfældivis ossaa det som naturlien er det første naar man elsker, fordi at hvis det bare kommer tilfældivis saa er man ikke helt tat, baade psykisk og fysisk