drak og saa genert hen for sei og visste ikke hvor hun skulle gjøre a hverken hænder eller ansikt. Et sekunn saa jei litt forbløffet paa henne — men saa gjore det mei pludseli forfærdeli ont for henne, og jei la resolut armen om live paa henne og trykket henne inn til mei og sa: «Di er styg, det kan jei like; netop derfor, det er rart nok, men netop derfor synes jei forfærdeli gott om Dem — kom la os klæ af os! fort!» — Genert og nølende klædde hun a sei og visste ikke rigti hva hun skulle tro; men da jei saa la mei op til henne uten aa slukke lampen, saa hun endeli op paa mei me forundring i de blasse øjne. — Men saa naturlivis som sædvanli saa kunne jo ikke jei bli tat men maatte vente til det tilfældivis kom a sei sell, og saa tænkte hun naturlivis strax, at det var hennes fejl, fordi hun var saa styg — og hun trak sei lissom sammen i sei sell igjen, og saa ikke mere paa mei, og trodde ikke mere paa mine kys og kjærtegn. Men hun skulle tro paa dem! jei ville det! — og saa smøg jei armene hennes ut a linte og strøk linte ned over kroppen hennes, og af — og kysset henne saa paa halsen og skuldrene og brystet og videre og videre nedover hele kroppen — intil jei tilslut pludseli la begge hennes ben om min hals, grep henne om hofterne og trykket mit ansikt inn til henne og kysset henne dernede. — Aa fy! hørte jei henne hviske sagte, lissom for sei sell. Men hun rørte sei ikke — og saa kysset og kysset jei henne der-
