Side:Syk kjærlihet.djvu/50

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest


tabt, jei som saamange andre, det er det hele... Og jei skal endda faa se henne igjen... om tre uker!... stakkers tre uker — hvor snart gaar ikke de!... Og naa befinner jei mei saa inderli vel, og skal hjem og sove — sove dejli og roli ovenpaa denne whiskyrusen... hvorfor skulle jei sørge? — aanejda!...

Jei tar opover rue Notre-Dame-de-Lorette. Oppe paa hjørne af rue des Martyrs staar en enli pike, i kaape uten hat... en Boulevardpike... une femme sans chapeau... naa, mei skal hun sgu ikke fiske!...

— Bonsoir monsieur! sier piken og trær frem foran mei idet jei vil gaa forbi, saa jei blir nøtt til aa stanse op og se paa henne — stakkar, hun er ikke vakker engang!...

— Vil Di gaa me mei hjem?

— Nej, svarer jei og ryster paa hode — jei har faat nok a disse kjedelie Pariser-fruntimmerne naa! der fins sgu ikke én hyggeli pike mellem dem alle sammen — adjø!

Men saa griper hun mei i armen:

— Det er jo bare noe tøv, det Di der sier! Kom naa og gaa me skal Di bare se! — og hvis Di ikke syns jei er hyggeli kan Di jo gaa Deres vej igjen jo!

— Skitt la gaa da! sier jei efter et øjebliks betænkning — jei kan jo altid gaa me og se.

Hun fører mei op i en liten sidegate tæt ve, ringer paa en portklokke, porten springer op — og