Side:Syk kjærlihet.djvu/358

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest


paa mei me noen øjne som er noksaa gla i mei — men allikevel! Jei føler jo hele tiden at hun bare gaar og tænker paa det ene: om han naa skyter sei eller ikke — og da gir det mei ingen hvile aa være der hvor hun er... naar hennes tanker altsaa er andetsteds! — Og gud, naar hun saa ikke er her! — aah, disse rædsomme nætterne hvor jei bare ligger og stirrer op i take, angest og fortvilet, og vét vét vét dette ene, at hun er ikke gla i mei, og kan aldri bli det mer — aah! de nætterne...

Hadde jei endda faat lov til aa være hos henne disse par nætter som er igjen, gjerne bare ligget og holt henne i haanden — aah, men vært der!... Men hun vil jo ikke det naa som hun gaar her og venter paa aa faa vite om han skyter sei eller ikke...

Pludseli stanser jei og lytter — vist er det henne som plystrer jo! og fort venner jei om og springer tilbake. Ganske forpustet kommer hun springende imot mei:

— Jei har faat telegram fra Waldemar!

— Og hva staar det i det? spør jei spænt.

— Aa, det er et langt tosket telegram — her skal du høre —: «Sygdom, fortvilelse, galskab, jalousie; maa tale me dei ennu engang; skal forklare dei alt; kommer to-taaget imaaren.»

«Sygdom, fortvilelse galskab jalousie!» gjentar hun me foragteli tonefall — jei syns nok «galskab» kunne gjort det. — Ossaa «skal forklare dei alt»!