— Nej! nej! nej maa ha en enne paa det naa
strax... jei aarker ikke begynne paa det éngang
til... tre dages ny rædsel — aa gud!
— Jamen det kan da ikke være noen fornøjelse for Dem aa lægge hode Deres i mit fang saa vaatt som det er naa?
— Nej, det er heller ikke længer for fornøjelsens skyll... det er bare for jei aarker ikke mer... naa er jei lissom færdi me det, og vil ikke, kan ikke, aarker ikke begynne paa det éngang til...
Hun gaar der en stunn uten aa sie noe — saa pludseli stanser hun og venner sei imot mei og ser mei inn i øjnene, og sier intrængende og bønli:
— A vent til paa Manda?
Det er et forsøk paa aa be som før, dengangen hun var gla i mei; men det klinger falsk, og jei er gla igrunnen at det klinger falsk, for jei er saa trætt, og hadde klangen vært som før — hvor kunne jei svart nej til henne!! — aldri! Men naa ryster jei bare paa hode:
— Nej, nej, be mei ikke, der er ikke noe mere aa gjøre ve det naa — saa vont som det er altsammen, der er ikke noe aa gjøre ve det...
— Di er ikke gla i mei idag, sier hun saa — det nytter ikke noe hva jei sier til Dem...
Pludseli venner hun sei nervøst om:
— Hva er det for noe som ramler dernede? sier hun — og jei venner mei ossaa.
Et stykke bâk os ser vi Bjørck, og bâk ham igjen,
