munnen som fører like inn i hennes allerinnerste!...
— Aah men det er ikke det hun vil... og jei vil det heller ikke, for jei vil bare hennes dejlie vilje!... Taus og stille ligger hun der i min arm og venter, venter at jei skal gjøre det andet, det ufattelie, det vidunderlie, det som ville føre mei helt frem til henne, saa jei rak henne hélt! — men som jei ikke kan, magtstjaalen a vellyst som jei ligger her...
— aah for en kval! — at det jei føler for henne skal bringe mei til det modsatte af aa kunne, magtstjæle mit begjær, og bare gi mei denne fortærende trang til det andet, som hun ikke vil!... Aah men for en lise det ville være aa faa lov til dette andet... en vidunderli lise, en søt glemsel...
— gud om hun naa som en laste-full pariserdame pludseli klemte mei intil sei og hvisket mei et lite or i øret og saa me ét krummet sin slanke vellystie ryg som et rovdyr og smøg sit smidie legeme op omkring mit og slængte benene bak over mine skuldre og trykket mit hode i lidenskab inntil sei dernede — og ville.. ville helst... ville just, at jei skulle — dette som jei har en saa forfærdeli trang til...?
— aah, jei ville jo dø af vellyst — det var jo henne!...
Men hun gjør det ikke. Taus ligger hun der i min arm og venter — og jei klynger mei inntil
