Side:Syk kjærlihet.djvu/242

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
XXIII
Aftnen efter. (Onsda 4de Juli 88).

Det er graavejr. Ve et af smaaborene under Gravesens telt sitter jei sammen me Schander ve en pjolter, syk og nervøs saa jei ikke kan sitte stille paa stolen et eneste øjeblik —

... Siden klokken 5 har jei naa sittet her, klokken hall sex skulle det være — da skulle jei faa se henne! — og naa er klokken snart hall otte og ikke et menneske er kommen — alle maa de ha faat afbud untagen jei!... Kansje er det ombestemt til hall otte som Jakob ville — men kansje er det ossaa opsat til en anden dag, eller opgit, og saa faar jei ikke se henne iaften, hva skal der saa bli a mei!... herre gud for en pinsel aa være til uten at hun er der!...

— og jei blir sittende der og vri mine hænder.

Pludseli dukker Lili og Jakob frem bâk teltvæggen dernede og kikker inn unner telte bortover borene — og i en fart faar jei sagt adjø til Schander og skynner mei bort til dem. Det er ganske rigti blet utsat til hall otte og alle de andre har faat bud — «men jei sat naa vel her allikevel» hadde de tænkt.