Side:Syk kjærlihet.djvu/213

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest


Saa pludseli er jei dernede, og inn styrter jei angest og forpustet paa stationen — og akkurat samtidig ruller toge frem fra den anden kant.

— Har Di billet? spør stations-mesteren, lissom anpusten han ossaa.

— Nej!

— Saa skynn Dem! fort!

Et øjeblik efter er jei tilbake, konduktøren holler en dør aapen, jei springer inn og døren smekkes i — og saa piper lokomotive og vi ruller afsted.

... søndas-klædte mennesker... unge gutter og unge piker... grønt i hattene... blomster i hænderne... en duft af Sønda og lantur og solskin og ong sunn kjærlihet

— saa synker mine øjenlaak sammen og alt er borte.

Intil pludseli noen prikker mei paa skulderen og jei skvætter op —:

— Billet! sier en ong lys fyr som sitter likeoverfor mei.

Jei griper mekanisk i ticket-lommen og faar afleveret billetten — og i samme nu har øjnene lukket sei igjen, og igjen er alt borte...

En haann lægger sei paa min skulder og jei aapner igjen øjnene. Den unge mannen som sat likeoverfor mei staar oprejst i kupéen, en ung vakker pike staar ve siden a ham — folk strømmer ut a kupéen...

— Naa er vi i byn! sier han venli, og den unge piken ser paa mei, halt nysgjerri, halt forundret