Men vi vil allikevel ha sejret — for aldri skal noen efter det kunne vove aa beslaglægge literatur her i lanne! — Og saa syns jei vi skulle slaa os ned her i byn og samle omkring os alle dem som føler likedan som os, og oprette et blad og en klubb, og begynne aa erobre denne latterlie byen og gjøre den om til en evropæisk by, en virkeli hovedstad, som gaar i spissen for utviklingen og senner sine tanker ut over lanne og faar hele befolkningen til aa følle efter sei... Syns du ikke det kunne bli morsomt?
— Du! sier hun og ser paa mei me et kjærli smil — er det ikke dei som sier du føler dei gammel?... jei syns ikke egentli dette er «gamle» tanker...
— Nej, svarer jei lavt — naa føler jei mei ong, ong og stærk som aldri før — fordi du er gla i mei...
og pludseli overvældes jei igjen af dette ufattelie, at hun virkeli er gla i mei. Bryste blir saa kvælende fuldt og taarerne staar mei i øjnene — og jei kan bare strække hænderne ut imot henn og hviske det til henne:
— Aa Vera, jei er saa forfærdeli, forfærdeli gla i Dem...
Og hun griper mine hænder og trykker dem, og kaster sei over paa fange mit me armene om min hals og sit ansigt tæt op imot mit —:
— Er' du gla i mei du? hvisker hun ømt og bløtt og ser paa mei me underli opløste kjærlie øjne.
