Side:Syk kjærlihet.djvu/176

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest


saa det blir rikti hyggeli derinne... og saa kommer jei og besøker dei mange gange! — det skal nok bli hyggeli skal du se!...

— Aa, sier jei smilende — egentlig hyggeli kan det vel aldri bli aa sitte der i arresten, andet enn de stunnene du er hos mei. Men, naar du altsaa kommer stadi og besøker mei, og jei hele tiden vét at du er gla i mei, saa gaar nok den tiden ossaa — for da kan jei jo arbejde. Og saa kommer jei ut af arresten me min bog færdi under armen... og imens har du ossaa faat din bog færdi, og saa gir vi dem ut begge to og rejser til Paris. Og naar saa bøkerne vore blir beslaglagte — for det blir de naturlivis — vét du hva jei saa syns vi skulle gjøre? — Da skulle vi ta os sammen ]og sætte os ned og utarbejde et brilliant foredrag, slik at det ikke kan andet enn forstaaes af hvert levende menneske: om literatur, hva den er for noe, hva den kan bli for et folk, og hva det har aa si om den skulle bli lagt i lænker, naa som den netop skal begynne aa utvikle sei til en hel ny samfundsmagt. Og det foredrage rejser vi omkring og holler i hver by og bygd i lanne, intil hvert voxent menneske i Norge har hørt det og forstaat det — og saa skal det vise sei hvem der var stærkest, du og jei, eller dette usle pøbel-ministerium som nu er ve magten!... Naturlivis blir vi dømt allikevel, for de højstærværdie er jo for gamle, deres hjerner er jo fulstændi forbenete, de kan ikke længer bringes til aa forstaa noesomhelst, hvis det er nyt.