hvor jei har faat dem fra? — og hun ser paa mei me et malesjøsk smil.
— Nej?
— Jei har stjaalet dem fra min søster! sier hun leende og viser de friske rovdyrtænner — hun har pengene sine i et syskrin, og det dirket jei op me en haarnaal og tok 5 kroner ut.
— Men hva vil søsteren si naar hun opdager det?
— Aa pyt, hun tror naturlivis hun har tællet fejl da hun la pengene ned. Desuten, hva skulle jei gjøre? jei tænkte jo nok vi kunne faa bruk for noen penge og at du kansje ingen hadde — og jei kunne jo ikke be Helga laane mei 5 kroner, for da ville hun jo spurt hva jei skulle me dem naar jei skulle ut aa male!
— Nej, det er jo sant! — Vera! Di er en dejli skurk!
— Ja det er jei, sier hun leende og rejser sei — men kom naa! vi vil ikke sitte her like ve vejen...
Vi gaar langsomt opover under løve paa den solplettete vejen — her hvor jei ønsket saa aa træffe henne første gang jei var herute... og igjen er alt mei som en drøm, en dejli drøm som jei har vært revet ut a men naa er kastet inn i igjen - hun gaar her jo ve siden a mei og er gla i mei! Og jei kan ikke tale, mit hjerte er for fuldt — jei bare gaar der og ser paa henne fra siden af, ser og ser paa dette elskede vidunderlie ansigt, og synes jei maa dø,
