Harald Hjärne.
Under Titelen: »Frågor till en norsk unionsvän» har Hr Professor Hjärne i nærværende Tidsskrifts 7de Hefte i Anledning af min Artikel »Unionsspörgsmaalet fra norsk Synspunkt» leveret et nyt Indlæg i Striden om dette Spörgsmaals Lösning. Da den ærede Forfatter saavel i Titelen som delvis i selve Artikelen har givet sin Fremstilling Formen af Spörgsmaal direkte rettede til mig, har jeg fundet det rigtigst ikke at unddrage mig for en fortsat Deltagelse i Diskussionen, skjönt jeg rigtignock ikke tror, at en saadan mellem Professor Hjärne og mig vil kunne, blive synderlig frugtbar. Dertil mangler vi, saavidt jeg forstaar, altformeget Kontakt med hinanden, en fælles Platform, fra hvilken Striden kunde föres. Skulde overhovedet den ærede Forfatters Anskuelser repræsentere det svenske Folks Standpunkt i denne Sag, vilde jeg anse enhver yderligere Bestræbelse for endnu at bevare de bristende Unionsbaand for spildt Möie. Heldigvis foreligger der — selv bortseet fra hvad man privat kan have Grund til at formode — tilstrækkeligt af offentlige Udtalelser, som tyder paa, at der i Sverige er en udbredt Opinion for ikke at indtage et saadant non-possumus[2]-Standpunkt.
Forat man med Udbytte skal kunne dröfte Midlerne til Unionens Bevarelse, maa man se Sagen fra et unionelt Synspunkt. Lad være et svensk-unionelt eller et norsk-unionelt, men dog altid et unionelt. Det vil sige, man maa som en fælles Forudsætning være enig om at betragte Unionen som en förste Rangs Interesse hver for ens eget Fædreland. Alene da kan ens patriotiske Sindelag og ens nationale Önsker og Bestræbelser væsentlig komme til att dækkes af saadanne Fölelser for Unionen, der gjör en villig til at bringe Ofre og vove en Kamp for den. Derimod er det klart, at man ikke er villig hertil, hvis man betragter Unionen som en anden Rangs Interesse for ens Fædreland. Da vil man nödvendigvis som Professor Hjärne i det höieste blive, hvad jeg i Overskriften har tilladt mig at betegne som en kjölig Unionsven, der med filosofisk Ro ser paa Unionens »förmultnings»-proces og tröster sig med,
