den nævnte Forelæsning, der ifølge Opgavens Natur, som indeholdende de gyldige Beviser for Guds Tilstedeværelse, mon dermed ogsaa Bestemmelsen af hans Stilling til Endeligheden, maatte være den centrale, dels i, at Professoren anlægger en temmelig exelusiv hegeliansk Maalestok og tager lidet Hensyn til Tidens filosofiske Situation. Hvad for det Første Sammenhængen angaar, da er den naturligvis bleven noget mindre klar ved, at Forelæsningerne ikke en gang fik deres foreløbige Afslutning, men den forekommer mig ikke destomindre for den, der fuldstændig fulgte Forelæsningerne, at maatte have været tilstrækkelig tydelig. Der bliver jo ved denne Opgave naturligen to Hovedspørgsmaal at besvare eller to Hovedforhold at bestemme, nemlig Guds til Endeligheden overhoved og Menneskets paa den ene Side til Gud, paa den anden Side til den øvrige Skabning, med Hensyn til hvilket sidste naturligvis Spørgsmaalene om Evolution og om generatio spontanea eller Abiogenese maatte komme under Diskussjon. Denne Gang er strengt bleven fulgt, og jeg har ikke hørt Noget, der ikke har været benyttet til Besvarelse af de i Opgaven paa den Maade indeholdte Spørgsmaal.
Som Modstander af mange af de
