Da det ved denne bog ikke godt lod sig gjøre nøiagtig
at betegne dens indhold og plan paa titelbladet, bliver det
nødvendigt her at gjore lidt nærmere rede derfor.
Jeg har ønsket at give et for den dannede almenhed tilgjængeligt billede af Sokrates’s person og gjerning. Dette tror jeg ikke kan gjøres bedre end ved at gjengive det billede, som er efterladt os i Platons skrifter, navnlig i de skrifter eller dele af hans skrifter, som fortrinsvis har en historisk karakter, udfylde dette ved karakteristiske træk fra andre af oldtidens forfattere, især naturligvis Xenofon, og give det den nødvendige belysning ved at stille det i sammenhæng med væsentlige sider af samtidens og den nærmest foregaaende tids aandsliv. I alle tre henseender har jeg imidlertid maattet begrænse mig sterkt. Af Platons skrifter har jeg meddelt i oversættelse Sokrates’s forsvarstale og dialogen Kriton samt et ganske kort uddrag af dialogen Faidon, (se herom nedenfor s. 103); desuden har jeg tilføiet det meste af indledningen til dialogen Protagoras, baade fordi dette stykke i sig selv er saa fornøieligt, og især fordi det i korte træk giver en skildring af Sokrates og af de vigtigste sofister, der vistnok kun er forberedende for den følgende samtale, men dog allerede kaster lys over modsætningen og derigjennem tjener til at forklare et og andet af det, som siges i Forsvarstalen. Af Platons øvrige skrifter, af Xenofon o. a. har jeg meddelt enkelte karakteristiske steder, dels i indledningen, dels i noter til oversættelsen. Overhovedet har jeg ved bogens hele anlæg og navnlig ogsaa ved indledningen gaaet ud fra, at jeg saa-
